Spring til indhold

Side:H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/234

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

224

Klein.

hvad der var Højre i den moderne Betydning sluttede sig sammen. Regeringen havde en vanskelig og møjsommelig Opgave, dens enkelte Medlemmer maatte tage mangen alvorlig Dyst, og Klein løste sin Del af Opgaven med anerkjendelsesværdig Dygtighed.

Ministeriet blev træt af Kampen, Klein ikke. Han traadte over i Ministeriet Fonnesbech og var uden Sammenligning dette Ministeriums talentfuldeste Mand. Dog manglede han tilstrækkelige Evner eller vel endog tilstrækkelig Karakter til at bøde paa de Mangler, der klæbede ved dette kraftløse og astmatiske Ministerium. Det faldt, og Klein traadte atter tilbage paa Embedsbanen.

Han kunde med Tilfredshed se tilbage paa sin Ministergjerning, særlig forvaltede han sit Fagministerium særdeles tilfredsstillende; men i en Henseende var hans Optagelse i Kongens Raad uheldig, idet den tog ham bort fra en Plads, hvor han gjorde Nytte som ingen anden. Er der noget, som sikkert vil bringe hans Navn til Efterverdenen, er det hans ypperlige Ledelse af Sø- og Handelsretten. Denne Ret byggedes paa nye og ukjendte Principper herhjemme, og det gjaldt at finde den rette Mand til at føre dem ud i Livet. En saadan Mand var Klein i en ualmindelig Grad. Fra alle Sider lyde de mest ubetingede Lovtaler over hans Ledelse af denne Ret, og det var et uerstatteligt Tab for den, da han droges bort. Nu er han Medlem af Landets højste Ret og fylder naturligvis ogsaa der fortrinlig sin Plads.

Klein er en ualmindelig begavet Mand med Klarhed og Skarphed i Tanken, og hans hele aandelige Person er gjennemsyret af juridisk Logik og Stringents. Han taler fortræffelig, altid klart, rolig og behersket, altid med fuldt Herredømme over sit Stof og sin Tanke. Hans Stemme er smuk; hans Form ren og afrundet, og han er omhyggelig med Sproget, der ogsaa former sig let for ham.

Han har Plads ved Vinduerne, og naar den sjælden smukke Mand med det ædle Hoved rejser sig, saa lytter Thinget, og man kan være vis paa at faa noget godt at høre. Han er en af de faa, der kan fængsle det vanskelige Folkethings Øren. Skal der gjøres nogen Indvending mod Klein som Taler, maa