228
Koch. — Kofod.
men særdeles dygtig Embedsmand, der forvalter sin Gjerning med Iver og Omhu.
Koch er en ualmindelig smuk Mand med et fint, intelligent Ansigt. Der spiller et venligt Smil om hans Læber, og han kan, naar han vil indynde sig, være vindende og behagelig. Han taler meget let, og hans Sprog er rent og velformet. Hans Organ er godt, og han tager sig i det hele ud som Taler, ligesom der ofte over hans Foredrag kan hvile et eget sympativækkende Skjær. Han er i Besiddelse af juridisk Klarhed og Logik, og han har paa saglige Omraader leveret værdifulde Indlæg i Debatterne.
Koch kunde muligvis have havt en lang politisk Løbebane for sig, hvis han havde været fuldtud paalidelig. Det var han som sagt ikke, og det svækkede hans Stilling i Odense saaledes, at han fandt det raadeligst frivillig at træde tilbage ved Valget den 24. Maj 1881. Han efterfulgtes af Professor Falbe-Hansen.
Odensekredsen har, foruden de i denne Skildring nævnte Repræsentanter, endvidere sendt Adjunkt Faber, Kancelliraad Dreyer og Oberstløjtnant Ernst ind i Folkethinget.[1]
Kofod.
Kaptain paa Bornholm. Født den 27. Maj 1829.
Kaptajn Lucianus Kofod har havt en ret mærkelig Livsskæbne. Han er født i en jordløs Hytte paa Bornholm og blev tidlig faderløs. Hans Moder, en opvakt og opofrende Kvinde, levede i den dybeste Armod og havde den største Møje med at skaffe det nødtørftigste til Livets Ophold. Kun 6 Aar gammel maatte den lille Dreng ud som Vogterdreng mellem fremmede og avancerede først efterhaanden til „Plovkjøring”. Efter sin Konfirmation kom han i Haandværkerlære; men da Krigen brød Ud i 1848 meldte den 18aarige Kofod sig frivillig til Fædrelandets
- ↑ Trykfejl og Rettelser: Error: The pages tag cannot be used in the Page: and Index: namespaces
