229
Kofod.
Forsvar og gjorde de første to Aars Felttog med som en tapper og pligttro Soldat.
Da Felttoget i 1849 sluttedes med en Vaabenstilstand, bleve de frivillige hjempermitterede. Men henimod Aarets Slutning traadte Kofod atter ind i Hæren, denne Gang i Artilleriet. Ved Krigens Gjenoptagelse i 1850 deltog han i de mindeværdige Oktoberdage, da Helgesen med sin Helteskare viste de overmodige Oprørere under Willisen Vintervejen og med en Haandfuld Folk slog det ene voldsomme Stormangreb paa Frederiksstads Volde tilbage efter det andet. Paa disse Hædersdage stod Kofod uforsagt ved sine Kanoner og sendte og modtog den ene Hilsen varmere end den anden, indtil han selv segnede for ærefulde Saar. Da Krigen var endt, traadte Kofod ind i det slesvigske Gendarmeri tilhest og tjente her et Par Aar.
Krigen havde imidlertid udvidet den begavede unge Mands aandelige Syn, og Omgangen med dannede Mænd havde fremkaldt en Længsel hos ham efter at lære noget. Efter et ihærdigt og anstrængende Selvstudium blev han i Sommeren 1853 sat i Stand til at tage Skolelærereksamen med bedste Karakter. Han virkede derefter i nogle Aar i Jylland og øvede som Foredragsholder og som Grundlovs- og Folketaler en betydelig Indflydelse, navnlig i ejderdansk og skandinavisk Retning. Den Opsigt, han vakte, gjorde, at man tilbød ham Forstanderposten ved den nyoprettede Gjedved Folkehøjskole, som Venstremanden P. Bojsen nu bestyrer, og her virkede han i et Par Aar.
I Aarene 1856—58 bestyrede han en af ham oprettet Folkehøjskole i Aakirkeby, og i sidstnævnte Aar valgtes han første Gang ind i Folkethinget for Bornholms Amts 1ste Valgkreds uden Modkandidat, hvilket gjentog sig ved Valget i 1861. I Folkethinget fik daværende Kultusminister Monrad Øje for hans særlige Anlæg og gav ham et Stipendium til at studere Nordens Sprog, Litteratur og Oldsagn.
Da Krigsluren atter gjaldede, meldte Kofod sig paany frivillig og deltog med megen Hæder i Dybbøls heltemodige Forsvar. Efter Krigens Slutning foretog han en Rekreationsrejse i Sverig hvor han gjorde megen Lykke, og hvor hans ejendommelige Gaver som Foredragsholder slog stærkt igjennem ogsaa blandt Sverigs lærde.
