Spring til indhold

Side:H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/289

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

lige Rørelser. Han var en Tid Medlem af den lille Klub for aandelig Turnering, som Frederik Ussing dannede om sig, og han var ogsaa en Tid Medlem af en Diskussionsforening, som var dannet af yngre, begavede Mænd, og hvor han brød sin første Lanse med Grev Holstein-Ledreborg, hans senere saa ivrige politiske Modstander.

Den unge, begavede Adelsmand og rige Arving var naturligvis meget søgt i det kjøbenhavnske high-life, og han tog livlig Del deri, uden dog derfor paa nogen Maade at forsømme sit Eksamensstudium. Han tog da ogsaa i Januar 1863 statsvidenskabelig Eksamen. Nu laa Livet lyst og straalende for den unge Mand, og han beredte sig netop paa at nyde det med hele sin Ungdom og Modtagelighed. Han begyndte det med en Udenlandsrejse til. de skjønne, sagnrige Egne i Syden, da skete der Noget, der til alle Tider vil staa som et af de mest lysende Træk i Scavenius' Liv.

Det var i Efteraaret 1863; han laa den Gang nede i Italien. Da lød Budskabet ud over Verden, at Frederik den Syvende var død, og Danmark stedt i Nød og Fare. Han følte da, at han fremfor Alt var Danmarks Søn, og han betænkte sig ikke. Han afbrød øjeblikkelig sin Rejse, ilede over Hals og Hoved hjemad og meldte sig frivillig til Fædrelandets Tjeneste.

Han stillede sig uden Betænkning i Geleddet, og at han virkelig var rede til at stille sit lovende Bryst som Skærm for Danmark, det fik han Lejlighed til at vise. Det var den 29de Juni 1864, da vore Kække kæmpede den haardnakkede Kamp paa Als. Da var Scavenius for Alvor i Ilden og lagde da et ualmindeligt Mod for Dagen. Under den overlegne Fjendes stærke Fremtrængen begyndte hans Deling at trykke sig og lægge Tilbøjelighed til Flugt for Dagen, da rev den unge Aspirant Geværet af en Menigs Haand, og tiltordnede Folkene, at den Kugle, der sad i Geværets Løb, var tiltænkt den, der først uden Ordre tænkte paa at vige. En saadan mandig Bestemthed laa der i Blik og Tonefald, at ingen tvivlede om, at Truslen vilde blive omsat i Handling, og i den Grad virkede hans Optræden opflammende, at hver Mand blev paa sin Post og kæmpede, saalænge Modstand var mulig og indtil Dæmringen faldt paa.