Side:H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/288

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

278

Scavenius.

soldaters Rækker, men alt i denne unge Alder lød en Spaadom om, at han i sin Tornister havde en Marechalstav liggende. Denne Spaadom er gaaet i Opfyldelse. Han har deltaget i en Række Slag og vundet Hæder og Ære; hurtig vandt han de gyldne Sporer, avancerede derefter gjennem de forskjellige Grader op til en af Højres dygtigste og talentfuldeste Generaler og gik fra denne Stilling over i det vigtigste og betydningsfuldeste Raad i Landet — i Ministeriet.

Scavenius nedstammer fra en særdeles ihærdig og dygtig Slægt, der ved egen Virksomhed har skaffet sig stor Formue og megen Anseelse, saa at den omsider adledes. Faderen var en begavet og virksom Mand, der udvidede og forøgede Slægtens store Besiddelser. Han ansaas for en sjælden karakterstærk, maaske noget streng Mand, men hans Retsind og noble Tænkemaade sikkrede ham udelt Agtelse og Tillid. Han var kongevalgt Medlem af den grundlovgivende Rigsdag og viste her mere Mod og større politisk Fremsynethed end de sangvinske toneangivende. Han gik imod Strømmen, advarede indtrængende imod den bratte Slappelse af alle Baand, og var en af de faa Nejsigere til Grundloven. Efter dens Vedtagen sluttede han sig imidlertid loyalt til den nye Tingenes Orden og vedblev i flere Aar at virke i vor lovgivende Forsamling, stadig dog i konservativ Retning.

Hans uforfærdede Optræden saavel under selve Grundlovskampen som senere skaffede ham den sejrende og raadende Retnings Forfølgelse, og mangen giftig Pil blev afskudt mod den myndige Jorddrot, hvis udmærkede Evner man dog var nødsaget til at lade vederfares Retfærdighed.

Sønnen har arvet mange af Faderens ypperlige Egenskaber: det fortrinlige Hoved, den yderst honnette Tænkemaade og den staalsatte Vilje, men det kan vel være, at denne er parret med en lettere vakt Følelse hos Kultusministeren end hos den gamle Kammerherre.

Jacob Scavenius er født 1838 og var som ældste Søn allerede fra Vuggen af Arving til store jordiske Herligheder. Der laa en stor Gjerning for ham i Livet, og til den indviedes han ved en omhyggelig videnskabelig Uddannelse. Han blev en flink Student og røbede hurtig Interesse for Datidens aande-