19
N. Andersen. — Simon Andersen.
det ikke: afholdt af Modstanderne er han ikke, og kan ifølge sin Natur ikke være det; thi hensynsfuld og overbærende er han ingenlunde, og over deres Synder faar Glemselens Slør ikke Lov til at hvile.
Andersen har som sagt indlagt sig store Fortjenester af Højre og af Regeringen. Han belønnedes derfor ved at udnævnes til Dannebrogsmand — „den nye Dannebrogsmand”, som J. A. Hansen haanende kaldte ham. Denne Udnævnelse var et Misgreb. Mænd som N. Andersen og Dinesen kunne med al Ære bære et Ridderkors, og det burde Andersen have havt. Derom ere vistnok de fleste Højremænd nu enige.
Simon Andersen.
Gaardejer, bor paa Indrupgaard pr. Ny Løgten Kro. Født den 25. Oktbr. 1844.
Den lunefulde 25. April 1876 fandt ogsaa paa at sætte Hr. Simon Andersen ind i Rigsdagen, og netop hans Valg giver et ret træffende Billede af denne Valgdags Uberegnelighed. Indtil den Dag var der nemlig Ingen, der kjendte Hr. Simon Andersen eller tænkte paa ham. Han boer i Randers Amt og skal i sin Hjemstavn have taget nogen Del i de bjørnbakske Rumlerier; men ud over en meget begrænset Kreds var hans Navn ikke naaet.
Til Frederikshavnskredsen søgtes en Venstremand, mere som en Demonstration end med Haab om at gaae igjennem; thi den lille energiske Vogelius havde Pladsen inde og støttedes kraftigt baade i Byen og paa Landet, særligt af de trofaste Skagboere, der Alle som En plejede at rykke i Marken for Højres Kandidat. Højre frygtede før Valget at tabe Valgkredse baade hist og her, men Frederikshavnskredsen troede man ikke, man skulde tabe. Indtil faa Dage før Valget havde Venstre ingen Kandidat, saa meldte den unge Simon Andersen sig, skjøndt fuldstændig ukjendt i Kredsen. Ingen troede paa hans Valg, han selv vist mindst; han holdt et Par Valgmøder paa Landet, hvor han kun særlig
