295
Steenstrup.
begavede, altfor tidligt afdøde Redaktør Topsøe, der da refererede for „Dagbladet”, og den nuværende Redaktør for „Ølandenes Dagblad”, Axel Damkier, der ved hin Lejlighed repræsenterede „Fædrelandet” — følte sig personlig fornærmede ved Steenstrups Udtalelser, forlangte en Samtale med ham, og da han under den med irriterende Arrogance fastholdt sine Ytringer, kom det til et uhyggeligt Optrin, hvor Steenstrup baade blev slaaet og fik en Udfordring.
Saa er der to særlige Sager, der har gjort Steenstrups Navn bekjendt, nemlig den ærøiske Arvesag og Stokkebynorsagen. Med en Utrættelighed, der var en bedre Sag værdig, har Steenstrup Gang efter Gang bragt disse to aldeles specielle Spørgsmaal frem for Rigsdagen, stadig dog med et meget sørgeligt Resultat. Den indviklede Arvesag har, som tidligere berørt, Justitsminister Nellemanns og Højsteretsassessor Smiths klare Argumentation gjort det af med; men Stokkebynorsagen spøgede atter i sidste Rigsdagssamling, og der blev afgivet en Udvalgsbetænkning, om hvilken der gaar allehaande Rygter, men udover Rygterne kommer man vel næppe; thi selve Betænkningen skal paa en mærkelig Maade være forsvunden. Dette Spøgelse vil rimeligt nok atter rejse sig. Hvad der gjør Steenstrups Ihærdighed i disse Sager endnu mindre tiltalende, er at han skal være stærkt personlig interesseret i dem begge.
For tredje Gang vakte Steenstrup Opsigt ved den Maade, paa hvilken han tog sit Fald den 24de Maj 1881. Han blev formelig rasende, han telegraferede Injurier imod Øvrigheden til Rigsdagen og skrev aldeles fortvivlede Artikler i „Fyens Tidende”. Alligevel skete det Utrolige, at han, der ved Valget den 24de Maj af c. 900 afgivne Stemmer kun naaede — 76, den 26. Juli sejrede over Højrekandidaten, den flinke Toldkontrollør Martensen, med 510 Stemmer imod 412.
Steenstrup har i sidste Samling været Ordfører for nogle mindre Lønningslove og har udmærket sig ved et meget smaaligt Synspunkt. Ellers er Søfartssager hans Specialitet. Han taler med Lethed, men uden Dybde og Grundighed, og han er meget ubehagelig at høre paa. I sin Valgkreds, og da navnlig i Kjøbstæderne, er han mere end ilde lidt.
