303
H. Sørensen. — J. Sørensen.
urokkelige, saalænge han selv vil vælges. Ved Valget i Maj 1881 var det hans Hensigt at trække sig tilbage; men han lod sig omsider overtale til at stille sig igjen for at sikre det politiske Parti, han tilhører, Kredsen. Rigsdagsgjerningen synes saaledes ikke at have særdeles Tillokkelser for ham.
Sørensen hører den radikale Gruppe til, og er Bergs svorne Mand. Han gjør udenfor Politiken Indtryk af at være tolerant og medgjørlig; men i Folketinget hører han absolut til de uforsonligste, og Berg kan ikke give en Ordre, som Sørensen ikke kæk og uforsagt tør følge. Den lille frejdige Mand har noget hos sig, der bærer Vidne om Karakter og Energi, eller maaske dog snarere af en vis sejg Stædighed.
Han er ganske vel begavet og følger med til Husbehov, men nogen Rolle spiller han ikke. Heller ikke bliver han meget brugt og træder følgelig kun lidet frem. Han har dog været Ordfører for nogle Andragender og deslige og skilt sig meget forsvarligt fra sit Hverv. Ordet former sig let for ham, og han maa betegnes som en god Taler, ihvorvel han just ikke har sin Styrke i Dybden. Hans Foredrag er ganske tiltalende; men hans Stemme er hverken stærk eller klangfuld; han har en udpræget jydsk Aksent.
Sørensen hører til de sympatetiske Modstandere. Hans Fremtræden er bramfri, og han er ikke som flere Meningsfæller tyk af Vigtighed og Selvtillid. Det sikre ved ham gjør, at man stoler paa ham og giver ham i det Hele et ret mandigt Præg. Han er derfor afholdt ogsaa af Modstandere, og man har Følelsen af i ham vel at have en Modstander, men ikke en Fjende.
J. Sørensen.
Gaardejer i Vitved-Overgaard pr. Skanderborg. Født den 24. Februar 1840.
Den 20. Septbr. 1872 blev, nærmest ved Højres Hjælp og efter en ivrig Agitation i „Jyllandsposten”, den flinke og begavede
