310
Tauber.
hvorpaa kun Faa agte, og en Række af Ændringer, for hvilke endnu Færre stemme. Tauber nærer demokratiske Anskuelser og vil forhaabentlig Tid efter anden lære at moderere sin vilde Flugt”.
Disse vare Venstremandens Ord, men desværre gik hans fromme Slutningsønske ikke i Opfyldelse, tvertimod, Taubers Flugt blev vildere og vildere. Han kom dog først ret paa Gled, da „det forenede Venstre” dannedes, og den store konstitutionelle Kamp begyndte. Som Medlem af Partiets Bestyrelse fik han Betydning og Anseelse, og i de Krigsraad, der holdtes før og under de store Felttog, skal han have været en af da stærkest ansporende. Han deltog som Officer i alle Felttogene og var forrest til de vildeste Stormløb. Ved en Hensynsløshed og Voldsomhed uden Mage skaffede han sig Gehør, hvor han ellers aldrig havde faaet det, men han viste sig ogsaa som en Mand, der kunde servere en Bitterhed paa den smagløseste Maade. Det var i 1873, i Stridens første Dage, at han rettede sit skammelige Angreb paa den slesvigske Embedsstand og fik den voldsomme Tilrettevisning af Hall, der førte til Tilhørerpladsens Rømning, første Gang i vort parlamentariske Liv. Det er en Selvfølge, at en slig Optræden maatte skaffe Tauber mange Fjender. Derfor vakte Billes ødelæggende Angreb nu og da paa Tauber, den største Glæde, ogsaa hos mange af Billes afgjorte Antagonister. Ogsaa en Diæthistorie af en for Tauber noget kjedelig Art blev grebet med Begjærlighed, ligesom senere en Taktløshed han begik ligeoverfor Kronprinsen.
Tauber turede altsaa vildere og vildere, men hans Modstandere hvilede heller ikke. I Slagelsekredsen betragtede Højre det som en ligefrem Sorg at være repræsenteret af Tauber og for en Æressag at blive ham kvit. Han havde lagt sig ud med Borgerskabet, og Kløften uddybedes yderligere ved de Bestræbelser, Tauber gjorde for at føre Politiken over paa de økonomiske Omraader, først ved Oprettelsen af en Venstremanufakturforretning paa Aktier og senere ved Stiftelsen af „Vestsjællandsk Folkebank”, som fik en saa sørgelig Ende, og som da ogsaa medvirkede til Taubers Fald.
Højre anstrengte sig altsaa af al Magt for at blive ham kvit, og Korsørianerne støttede med en herhjemme ukjendt Enighed disse Bestræbelser. Valgkampene i Slagelse bleve snart de
