Side:H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/321

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

311

Tauber.

livligste og voldsomste i hele Landet med en stedse voksende Forbitrelse paa begge Sider. I 1873 var det daværende Indenrigsminister Fonnesbech, der var Højres Kandidat, men ogsaa den Dag skuffedes Forhaabningerne, idet Tauber sejrede med — 6 Stemmers Overvægt. Saa blev i 1876 Rektor Dahl opstillet; men ogsaa han bukkede under. Højre gav dog ikke tabt, men fortsatte paa det ivrigste sine Bestræbelser for at sejre, og disse Bestræbelser kronedes omsider med Held. Den 3. Januar 1879 slog Dahl Tauber med 1326 Stemmer imod 1042, og den Jubel, dette Udfald fremkaldte i Slagelse og Korsør, forplantede sig hurtig til det hele Land. Uagtet de næsten 300 Stemmer, Dahl havde flere end Tauber, søgte denne dog at faa Valget omstyrtet og indgav sin famøse Valgklage, der paa det voldsomste sigtede Højre for udøvet Valgtryk, og til Slutning endog vilde kaste Skylden paa Højre for et Ulykkestilfælde, der ramte en af hans faa Meningsfæller i Korsør. Trods hans Ven, Albertis Bestræbelser, blev Valget dog godkjendt, og Tauber stod nu med sin store Klageakt nærmest i et komisk Lys.

Han blev dog ikke længe borte fra Rigsdagen, idet Gaardejer Niels Larsen, der repræsenterede Holbæk Amts tredje Valgkreds, viste den Resignation at trække sig tilbage for at give Plads for Tauber. Den 1. Oktober 1879 fandt Omvalget Sted, og Tauber sejrede da med 1050 Stemmer over Kaptajn Dons til Davrupgaard, der fik 784 St. Nu har Tauber nok atter saaet sig en sikker Kreds, og de Forsøg, der ved de sidste to Valg gjordes paa at styrte ham, først af hans tidligere Redaktionssekretær Kaptajn Dahl og senere atter af Kaptajn Dons, mislykkedes fuldstændig. Niels Larsen, der saa villig ofrede sin Kreds for Tauber, har senere gjentagne Gange søgt at erobre Taubers gamle Kreds, Slagelse, tilbage, men forgjæves.

Tauber hører til Folkethingets mest radikale Medlemmer, men er dog ikke Medlem af Bergs Gruppe. Da Venstre splittedes gik Tauber først med de „Moderate”, men hører nu til „de Udtraadte” og styrer sammen med Alberti denne lille Gruppe.

Tauber er i Reglen et Hestehoved forud for alle Andre i Radikalisme, og markerer altid et yderligere Standpunkt, end det, der har Stemning for sig. Indstilles et Højrevalg til