312
Tauber.
Godkjendelse, kan man være sikker paa at finde Tauber blandt Protestanterne, hvis der blot er den fjærneste Mulighed derfor, og har Venstre et nok saa radikalt Forslag fremme, saa maa dog Tauber gaa et Skridt videre endnu.
Det kan næppe bestrides, at Tauber er et meget godt Hoved, eller at han virkelig har Indsigt i Statsøkonomien, Der vil i hans saglige Foredrag altid findes Tanker, der ere noget værd, og man vil i Reglen kunne læse hans Foredrag med Interesse og tildels med Udbytte. Men høre dem med Nytte — det er umuligt. Der er i den hele Rigsdag næppe en Taler, der i højere Grad end Tauber har Formen imod sig. Han har en ildelydende, rusten Stemme, taler meget utydeligt og meget søvndyssende, og der er, som hin foran citerede Venstremand sagde, ganske rigtigt noget „Pjattet” over hele Foredraget. „Fædrelandet” brugte en Gang det Billede, at Taubers Veltalenhed var af den Art, at den „fordrev Rotter og Mus”, et Billede, der ganske vist er meget træffende. Folkethingsmændene og Tilhørerne flygtede da ogsaa i tidligere Tider ud af Salen, naar Tauber rejste sig; men saa skaffede han sig ved sin Voldsomhed og sin Taktløshed Gehør, og skjønt „Udvandringen” endnu stadig er livlig, naar han har Ordet, saa er Tilhørerkredsen dog nu langt større end tidligere. Han taler næsten daglig, og de allerfleste Sager skulle først have en Omgang af Tauber, før de kunne anses for rigtig „behandlede”.
Tauber er endnu fremdeles en ivrig Forflagsstiller baade af Love og af Ændringer, men han har kun ringe Held med sig, og han tager da ogsaa som oftest selv sine Forslag tilbage. Hans Bestræbelser for de Smaa i Samfundet vilde virke meget tiltalende, hvis de ikke havde en saa stærk politisk Bismag. Dette er imidlertid i den Grad Tilfældet, at det ofte faar Udseende af, at Forslagene ere stillede rent demonstrativt, saa at han slet ikke vil have dem gjennemførte.
Tauber er utvivlsomt, hvad hans Evner angaar, fuldstændig paa sin Plads i Rigsdagen, men hans usympatetiske Person og stødende Optræden vil altid hindre ham i at faa Betydning og gjøre, at man netop for Sagernes Skyld helst saa ham udenfor det offentlige Liv. I private Forhold og
