24
J. A. Bach. — Bagger.
l'Hombre, endogsaa en god l'Hombre. I det selskabelige Liv skal Bach i det Hele have flere Talenter og er der en søgt og en afholdt Mand.
Han er nu en Mand højt op i Halvtredserne, er middelhøj, ret kraftig og med et Ansigt af den almindelige jydske Type. Han er ganske vel begavet og kan tale, men rigtignok i et noget bredt og drævende Foredrag. Han er afholdt af sine Omgangsvenner og skildres af disse som en retsindig og hæderlig Karakter. Men nogen Pryd for Rigsdagen er han ikke.
Bagger.
Højesteretssagfører i Kjøbenhavn. Født den 3. Novbr. 1841.
Det var kort efter den sidste sørgelige Krig. Enhver dansk Mand var betaget af Sorg og Fortvivlelse over den Ulykke, der havde ramt os, og af dirrende Harme og Forbitrelse over den skjændige Uret, der var øvet imod os. Da var der en danskfødt Mand, som havde Hjærte til at raade sine Landsmænd til at kaste Glemselens Slør over den øvede Vold og Uret og at søge Venskab med Fædrelandets Fjende. Vel dristede denne Mand sig ikke til at forsvare Voldsmændenes Adfærd; men han søgte dog at undskylde og forklare den, og fremfor Alt lød Raadet ikke blot paa at forsage og glemme, men paa en Forbindelse, der meget lignede en Underkastelse.
Den store Del af Nationen modtog dette Raad med Harme. Hvor velment det end kan have været, hvor snildt det end kunde se ud, saa var det hverken ærefuldt eller betimeligt. At kysse Voldsherrens Hænder regnes jo ikke for en særlig Ære, og at opfordre til at gjøre det, medens Saarene endnu bløde, inden Jorden endnu har drukket de faldne Heltes Blod, det er — ja, det faar at staae hen, hvad det er.
Den ukaldede Raadgiver var en ung Overretsprokurator Bagger, nu Folkethingsmand for Thisted Amts 3die Valgkreds.
