25
Bagger.
Højrepressen behandlede den Gang Piecen efter Fortjeneste, og dermed døde saa Hr. Baggers Navn hen; thi større Aander lagde Beslag paa Folkets Harme. Bjørnstjerne Bjørnsons „Forandring af Signalerne” løste Hr. Bagger af. Nu i den allerseneste Tid har Hr. Bagger imidlertid figureret paany og har endogsaa været naiv nok til i vort Kongepars Nærværelse i Berlin at see en Udførelse af den Politik, han, „den Fremsynte”, for saa mange Aar siden havde anslaaet. Ja, i Sandhed saare naivt, ligesaa naivt som de gamle Augustineres Paaberaaben af Fremsyn ved de Rumlerier, de i Tredserne satte i Scene. Aarsagernes Lighed mangle begge Steder fuldstændigt, og selv Midlerne og Maalet dengang og nu ere jo vidt forskjellige. Hr. Baggers Piece viste den Gang to Ting, som senere fuldtud ere blevne bekræftede. Den viste, at der bag den stod en spirende Ærgjerrighed og en uklar Personlighed. Den Gang anede man det, nu ved man det. Hr. Baggers Navn døde imidlertid hen og dukkede først op paany, da det hed sig, at den samme Hr. Bagger rejste om i Thisted Amt for at kapre sig en Valgkreds.
Uagtet der ikke blev advaret særlig imod ham, mødte han dog i Begyndelsen absolut Mistillid hos de Indflydelsesrige, men Bagger har et indsmigrende Væsen, og da han straks tog Tyren ved Hornene og introducerede sig omtrent saaledes: „Ja, jeg ved nok, at De har Noget imod mig for den Piece, jeg har skrevet, men...” saa vandt hans aabne Fremstilling af den Mening, han havde havt, og Forsikringen om hans varme danske Sind, ham nogle Tilhængere, og Bagger begyndte virkelig at paradere som en Mulighed. Ved Valget den 20. September 1872 prøvede han første Gang sin Lykke overfor den skikkelige Løjtenant Ivar Leth, men naaede kun et Par hundrede Stemmer, medens Leth fik henved fire. Men Bagger var ikke den Mand, der saa let opgav Ævret, han fordoblede sine Anstrængelser for at vinde de indflydelsesrige Mænd i Kredsen, og da Ministeriet Holstein i Efteraaret 1873 opløste Folkethinget, vare Baggers Chancer stegne betydeligt. Alligevel havde hans Valg vistnok været tvivlsomt, hvis ikke det mærkelige var sket, at indflydelsesrige Højrepolitikere udenfor Kredsen, endog her fra Kjøbenhavn af, havde lagt tyngende Lod i Vægtskaalen til
