Side:H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/341

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

331

Zahle.

Raad snart Paa dette, snart paa hint Omraade. Zahle færdedes jævnt og gemytligt imellem dem og gav Raad til alle Sider og med en urokkelig Tro fæstedes der Lid til hans Raad. Der er heller ingen Tvivl om, at han har raadet efter sin bedste Overbevisning, og det er vist, at han altid handlede fuldstændig uegenyttig.

Han stiftede og redigerede i mange Aar Venstrebladet i Ringsted, og lige som han jo ogsaa derved skaffede sig Indflydelse, saaledes vidste han at præge Bladet med et vist Humør, saa at det blev meget morsomt, rigtignok mest, hvor det vilde være alvorligt. Paa Folkemøder gjorde han derimod ingen synderlig Lykke; han var en ret modig Stridsmand og mødte frem, hvor andre Venstremænd veg tilbage, saaledes ved de berømte Mørkøvmøder og ved enkelte Socialistsammenkomster, men han overbeviste Ingen ved sine Taler, om han end vandt mange Hjerter ved sin personlige Optræden.

Et Vidnesbyrd om Zahles Indflydelse udenfor Rigsdagen kan man ogsaa finde deri, at han var den oprindelige Fader til Tanken om „Grundlovsværneforeningen”, og at han fik Planen sat igjennem trods de ledende Venstremænds Modstand. Han fik dog ingen Indflydelse paa dens videre Skæbne; ogsaa her viste det sig, at hans Tanke lod sig bruge, men at hans personlige Medhjælp til Gjennemførelsen var umulig.

Zahle er personlig meget uegennyttig. Han, der forlængst kunde have havt Statsembede, sad i mange Aar og hutlede sig igjennem ved privat Erhverv, vistnok fattigere end mange af dem, han maatte støtte baade med Raad og Daad. Omsider blev han dog nødsaget til at søge Statsembede og fik i en fremrykket Alder et af de mindste Præsteembeder her i Landet. Nu er han dog stillet under gunstigere Vilkaar. Han roses som en nidkjær og omhyggelig Sjælesørger, og hans sjældne Evner til at vinde Befolkningens Tillid og Hengivenhed kommer ham her meget tilgode. I det Hele er Zahle en overordentlig brav og eiskværdig Personlighed med en vis djærv Ærlighed. Han er afholdt af Alle, og ingen politisk Modstander bærer Nag til ham.

Det har undret mange, at en saa godmodig Mand, som han er, har kunnet slutte sig til den yderste Radikalisme, men det ligger ganske simpelt i en Konfusion hos ham. Han er en