369
Estrup.
Han var altsaa nu Landmand i det store og synes med Iver at have kastet sig over Landbruget; men hans Helbred var stadig skrøbeligt, han maatte jævnlig gjøre Rejser til Syden for at bekæmpe den Sygdom, der spirede i hans Bryst, og først ved et længere Ophold paa Madeira lykkedes det fuldstændig at knække Ondet. Trods sit svagelige Helbred viste han dog stor Interesse for offentlige Anliggender, og hans fortrinlige Evner gjorde sig snart gjældende. I 1856 blev han saaledes Medlem af Randers Amtsraad, og fem Aar efter hædredes han med Vicepræsidentposten ved Landmandsforsamlingen i Horsens. Ogsaa i Landbygningernes Brandforsikring var han en meget virksom Repræsentant, ligesom andre kommunale og sociale Hverv beslaglagde hans Kræfter.
Men allerede tidligere var han traadt ind i det politiske Liv, idet han den 1ste Decbr. 1854 uden Modkandidat valgtes i Randers til Folketingsmand. Han var altsaa den Gang kun 27 Aar gammel; men hans Rigsdagsvirksomhed blev da kun af kort Varighed, idet han ved Omvalget Aaret efter paa Grund sit Helbred trak sig tilbage fra den politiske Gjerning. I ni Aar holdt han sig udenfor Rigsdagen; men det var givet, at hans Time maatte komme igjen. Den 14de April 1864 blev han Medlem af Rigsraadets Landsting, og siden den 18de Oktober 1866 har han siddet i det nuværende Landsting.
Allerede som Rigsdagsmand henledede Estrup Opmærksomheden paa sig og vakte Forhaabninger. Han tog med Iver Del i Forhandlingerne og fængslede ved sin Livlighed, sin Klarhed, sin Lethed ved at tale og ved den Overbevisningens Varme, hvoraf hans Foredrag vare besjælede. Man spaaede ham tidlig en glimrende Karriere, og Spaadommen skulde hurtig gaa i Opfyldelse.
Da Ministeriet Frijs dannedes den 6te November 1865 med det Formaal at afslutte Grundlovskampen, blev Estrup optaget i det som Indenrigsminister og forblev i denne Stilling i 4 Aar. Han blev en af Ministeriets betydeligste Mænd og ganske sikkert en af de dygtigste Indenrigsministre, vi have havt. Han kastede sig med sjælden Iver og Energi over sin nye Virksomhed, og han viste en Fremsynethed og et Mod, som man først senere ret lærte at vurdere. Det var ham, den saakaldte
