Side:H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/38

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

28

Bagger.

han fremdeles, saaledes som han selv med saa stor Sikkerhed paastaar, hævde sig en politisk Stilling, saa maa det ske ved Andres Kræfter end Højres.

Bagger har, som meddelt i en tidligere Pennetegning, sin Plads blandt de troeste Højremænd paa den yderste Række ud imod Tilhørerpladsen. Han er en smuk, ret elegant Mand med et noget engelsk Tilsnit, men har ikke noget tiltalende Ansigt. Han sidder sjældent paa sin Plads, men spadserer derimod op og ned foran Tilhørerne, kastende Blikket afvekslende paa Tilhørerne og op til Damelogen.

Det hænder næsten altid, at en eller anden ikke lokaliseret Tilhører spørger, hvem den smukke Mand er, men Svaret tilfredsstiller sjældent; thi enten røber „Naa” et fuldstændig Ukjendskab eller et altfor godt Kjendskab til Politikeren. Bagger er Højesteretssagfører — vistnok ogsaa et Ærgjerrighedsspørgsmaal — og skal være en ret dygtig Mand, men uden noget betydeligt Klientel. Han mangler i det hele taget paa ingen Maade Evner, men dog langtfra efter den Statsmandsmaalestok, han selv anlægger. Han er uklar og vistnok meget afhængig af Paavirkninger, og han er i en utilladelig Grad ubehændig, hvorom hans bekjendte mislykkede og fortvivlede Forespørgsel til Udenrigsministeren turde afgive et tilstrækkelig fyldestgjørende Bevis. Han taler ganske godt, lidt salvelsesfuldt og selvbevidst, og han ynder at lægge megen Nonchalance for Dagen, naar han har Ordet, snart ridende paa Sidemandens Stol, snart med Foden oppe paa den eller i tilsvarende smagfulde Stillinger.

Nu er han en sjælden Gjæst i Rigsdagen, og han savnes ikke. Man hører saa ofte sige: „hellere en fuldblods Venstremand end en slig Højremand”. Det er dog et Spørgsmaal, om denne Betragtning er klog; thi en fuldblods Venstremand kan have Indflydelse Og gjøre Skade, Bagger kan ingen af Delene. Noget Andet er, at Højre aldrig kan eller bør støtte denne Mand, men herfor behøver man sikkert heller ikke at nære Frygt. Der er ikke faa Julemærker der tyde paa, at man ogsaa i hans Valgkreds har faaet Øjet op for Manden, og blandt hans Stillere og trofaste Mænd skal der være stærkt Frafald at spore. Man bør lykønske Vælgerne i Kredsen den Dag, de saa