Spring til indhold

Side:H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/381

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

371

Estrup.

sin Plads og har ikke kunnet fortrænges, og han holder Fanen lige højt og lige uforsagt. Han har nu været Minister i 11 Aar — den længste Tid nogen dansk Mand har været Minister siden 1849, Hall alene undtaget.

Kampen begyndte straks paa Forsvarslovene, og da Folketinget her viste en ubøjelig Modstand, opløste Estrup det første Gang. Ved Valget den 25de April 1876 vandt Venstre en storartet Sejr, saa at Ministeriets Modstandere i Folketinget voksede til nogle og halvfjerds. Telegrafen bragte det ene Jobsbudskab efter det andet, men Estrup tabte ikke Modet. Man vil vide, at han smilende overrakte sine Paarørende de indløbende Depescher, og da Resultatet forelaa, og han havde foretaget en Optælling, sagde han: Nu er Sejren min; thi Venstre besidder ikke Statskløgt, Maadehold og Besindighed nok til at manøvrere med saa store Masser; nu kommer der en Berusning, der vil føre til Nederlag.

Han spaaede mærkværdig rigtig. Venstre blev virkelig beruset af den store Valgsejr og indlod sig paa halsbrækkende Eksperimenter. De „fem konstitutionelle Punkter” opfandtes og satte Finantsloven i den største Fare. Hvert af Tingene havde vedtaget sin Finantslov og alle Mæglingsforsøg vare strandede. Da forelaa den 30te Marts 1877 Finantsloven sidste Gang til Behandling i Folketinget, og her skete da noget, der længe vil mindes. Man havde en vedtaget midlertidig Finantslov til den 15de April, og Estrup kom nu umiddelbart fra et Statsraad for at forelægge en ny Lov om Forlængelse af denne. Folketingets Flertal havde imidlertid ved en Udentingsbeslutning vedtaget at forhindre enhver Forhandling, idet der ved Mødets Begyndelse skulde fremsættes en Afslutningsbegjæring, og uagtet der dog fornuftigvis ikke syntes at burde være Tale om en Afslutning af en Forhandling, der endnu ikke var begyndt, modtog Formanden Begjæringen og satte den under Afstemning.

Estrup, der var uvidende om denne Plan, blev gjort opmærksom paa den, ligesom Formanden med stor Skyndsomhed var ved at sætte Afstemningen i Scene. Han rejste sig og forlangte lydelig Ordet; Formanden vendte sig henimod Ministeren og stansede overrasket et Øjeblik, men fortsatte saa Afstemningen. Estrup forlangte nu anden Gang med hævet Stemme Ordet og