Side:H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/385

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

375

Estrup.

Estrup er en meget lovlydig Mand, hvad maaske de færreste ville tro om Faderen til Provisoriet; men netop dette viste jo i hvor høj Grad han respekterede Bevillingsmyndigheden, idet han ikke tog en Øre, som ikke begge Ting havde bevilget. Man maa heller ikke tro, at Estrup med Glæde vil se Forfatningen sprængt; han har været en virkelig Ven af vor Grundlov og har med ærlig Vilje villet benytte den; men naar den ved Misbrug kommer i Kollision med Landets Vel, betænker han sig ikke paa at skyde det mindre tilside for at frelse det større.

Estrup er ifølge sin hele Natur utvivlsomt politisk anlagt. Han har en Egenskab, der er meget værdifuld, men som i ethvert Fald herhjemme er saare sjælden. Han kan tie. Fonnesbech truede med Provisoriet, men skrækkede Ingen; Estrup tav og truede aldeles ikke, men han indgød Frygt, og da Timen kom, handlede han hurtig og energisk. I lang Tid nærede Venstre en næsten hemmelighedsfuld Rædsel for Estrups Tavshed, og Spørgsmaalet: „Hvad vil han”, gjorde Partiet nervøst. Nu har det fortaget sig en Del; ti man bliver i Længden ogsaa fortrolig med denne Taktik.

Estrup er en udmærket begavet Mand, med en sjælden energisk og kraftfuld Karakter og med en Sejghed og Udholdenhed, der herhjemme er højst ualmindelig. Han er derhos resolut og myndig, og disse Egenskaber ere mærkelig nok purrede med stor Besindighed og Koldblodighed. Naar Berg sender sine Laviner af Ubehageligheder udover ham, sidder han ganske rolig tænker tilsyneladende paa alle andre Ting; men han hører hvert Ord, rejser sig og svarer, vel undertiden varmt; som hans Natur er til, men altid behersket og uden Bitterhed. Ja, selv naar Højremænd falde ham i Ryggen, aander hans Svar en Hensynsfuldhed og Sindsro, der har overrasket. Han er taalmodig og haster ikke; thi han tror paa sin Sags Sejr og har Tid at vente.

Estrup er en meget god Taler. Han kan, hvad foran er bemærket, lægge en Overbevisningens Varme ind i sit Foredrag, der er meget velgjørende, og uagtet han taler langsomt og overvejende hvert Ord, er der over hans Manerer og Tonefald paa en Gang noget livligt, noget bestikkende og noget bestemt. Han er hurtig og behændig i Replikken, og der er en sjælden logisk