374
Estrup.
Den 26de Juli afholdtes Valgene og Udfaldet blev en stor Sejr for Venstre; talrigere end nogensinde væltede Vælgerne frem, og fem nye Kredse erobredes fra Højre. Men Estrup blev paa sin Post. I en kort Samling forsøgte han endnu en Gang at faa en normal Finantslov; men da Forsøget mislykkedes, sluttedes Rigsdagen. I November traadte Rigsdagen atter sammen, og nu proklamerede Berg, der igjen skulde føre an, Obstruktionspolitiken: Alt skulde „visne” i denne Regerings Hænder. Saaledes er det ogsaa gaaet i Samlingen. Nu (Foraaret 1882) synes Finantsloven atter at skulle strande paa de tre Tvistepunkter, og en ny provisorisk Finantslov er da vistnok uundgaaelig. Estrup kan ikke gaa og tænker næppe heller paa at gjøre det.
Dette er i store Træk Estrups Politiske Løbebane, og allerede de anførte Kjendsgjerninger karakterisere Manden. Han har utvivlsomt havt den vanskeligste Stilling, man kunde have, og han har naturligvis ikke undgaaet Fejl. Men i det store og hele har Estrup været en ypperlig Minister; han har sat en forsvarlig Bom for Venstres Stormløb, han har vakt Højre og samlet det til en energisk Modstand, og han har staaet som en tro Vogter af Kronens og Landets sande Vel.
Det er blevet sagt om Estrup, at han handlede ganske uden Plan, benyttende de foreliggende Forhold paa bedste Maade, men uden Tanke om, hvad han vil gjøre den Dag imorgen. Denne Bebrejdelse er vistnok meget uretfærdig. Vel er det saa, at der i det politiske Liv maa holdes store Pladser aabne til Manøvrering med de vekslende Forhold, men der er ingen Tvivl om, at Estrup indenfor en bred Ramme ved, hvad han vil. Han har aabenbart fra det første Øjeblik, han kom til Styret, været belavet paa at udstede en provisorisk Finantslov, og et der Nødvendighed derfor, viger han heller ikke tilbage for endnu stærkere Vaaben. Man maa imidlertid paa ingen Maade heraf slutte, at Estrup søger Kampen med Begjærlighed; saaledes er det ikke. Vel kan mulig hans ejendommelige Natur nok lide den Pirring, som Kampen medfører, men han synes dog altid at undgaa Strid, og først naar han ikke paa ærefulde Vilkaar kan bevare Freden, tager han med Kraft og Alvor Kampen op.
