Side:H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/405

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

395

Frijs-Frijsenborg. — Mogens Frijs.

Grev Frijs er bleven sammenlignet med Taarnet i Skakspillet. Det er en aandrig og træffende Sammenligning, som Greven meget godt kan være tjent med. Han er ingen livlig „Løber” eller „Springer”; men han er netop det støtte, solide Taarn, der kun gaar lige ud ad banede Veje, men som gjør Virkning, hvor det kommer. Og Taarnet egner sig jo bedst og benyttes mest til at dække Kongen, passer det ikke ogsaa fuldt ud paa Grev Frijs? — Saadanne Mænd og saadanne Adelsmænd som Grev Frijs trænge vi faa haardt til herhjemme. Gid mange ville træde i hans Fodspor!


Mogens Frijs.

Greve, Hofjægermester, Stamherre til Frijsenborg. Født den 4. Maj 1849.


Den gamle Grev Frijs' Mandatnedlæggelse fremkaldte en af de hidsigste Valgkampe, noget Landstingsvalg herhjemme har givet Anledning til. Højre kunde fuldstændig beherske Suppleringsvalget, men var i Begyndelsen højst splidagtigt. Den nordlige Del af Landstingskredsen opstillede Grev Mogens Frijs, medens den sydlige af al Kraft kæmpede for Proprietær Eckardt til Ørumgaard. I lang Tid var Udfaldet usikkert, men Aftenen før Valget samlede et Flertal sig om Mogens Frijs, og næsten hele Oppositionen resignerede da. Grev Mogens Frijs blev altsaa valgt.

Det var jo i og for sig slet ikke saa underligt, hverken, at Grev Frijs blev opstillet, eller at han blev bekæmpet. Den store Offentlighed vidste nemlig ikke andet om den unge Greve, end at han havde været en livlig ung Mand, der ikke i nogen Maade havde lagt Interesse for offentlige Anliggender for Dagen. Paa den anden Side var Arvingen til Landets største Gods, den gamle Lensgreves eneste Søn, ogsaa den naturlige Arvtager til Faderens politiske Gjerning. Han var nu naaet til en Alder, hvor det var en Pligt, saavidt muligt, at drage ham ind i en Gjerning til Gavn for Fædrelandet og til Ære