394
Frijs-Frijsenborg.
Fællesudvalg, der fremkaldtes af Venstres vilde Stormløb, var Grev Frijs en selvskreven Formand. Han ledede disse Udvalg med en almindelig anerkjendt Takt og Ro, og kunde han end i Vendingerne være noget tung, saa var han i samme Forhold støt, og det var den Egenskab, det da kom an paa.
Udenfor den hjemlige Politik har Grev Frijs jævnlig været benyttet til vigtige Statssendelser, og han har altid røgtet sit Hverv særdeles godt og repræsenteret Danmark paa den ærefuldeste Maade. Og i det daglige, det borgerlige Liv har han bragt Ofre som faa eller ingen. Enhver almennyttig Foranstaltning, ethvert Foretagende til Gavn for Landet, ja enhver Virksomhed, der gik i en Retning, som Grev Frijs ansaa for heldig og gavnlig, kunde gjøre sikker Regning paa hans ubetingede og virksomme Understøttelse. I den Grad stod hans Hjærte og hans Pung aaben for enhver Begjæring, at man næsten trykkede sig for i almennyttige Øjemed at henvende sig til ham, fordi man vidste, hvor overhængt han var og hvor umuligt det alligevel var for ham at svare Nej. Han er i Sandhed en grand seigneur i denne Betegnelses mest udvidede, mest indholdsrige Betydning.
Grev Frijs er en smuk mandig Skikkelse med et ægte adeligt Præg. Han er en mild Godsherre og i Omgang behagelig og jævn. Han har den sunde hjærtelige Latter, der jager Fornemheden paa Flugt og forfrisker baade ham og Omgivelserne. Han er et godt Hoved, maaske noget langsom og tung, men desto sikrere, naar hans Tanke er klaret. Veltalende er han ikke; han har vanskeligt ved at forme sine Tanker, og hans hele oratoriske Apparat er ikke heldigt, men kommer han i Affekt og bliver varm, saa kan han tilstrækkelig tydelig og med al ønskelig Klarhed sige sin Mening. Da Venstre i sin Tid rettede en Forespørgsel til Ministeriet om Oberst Mühres Afskedigelse, en Forespørgsel den gamle Balthazar Christensen motiverede med al den Patos, han raadede over, gav Grev Frijs et hvast og overmaade godt Svar, hvori han med Indignationens Varme erklærede ikke at bryde sig „en Døjt” om den Slags Popularitet, Balthazar Christensen havde hængt paa Krogen. Men som sagt, Taler er Greven ikke. Derimod i Samtaler har han baade Tanker og Ord.
