393
Frijs-Frijsenborg.
slog an, den blev betragtet som et Program, som Greven meget hurtig kom til at indfri.
Den 4de November 1865 kaldtes Frijs til Kongen, og to Dage efter var hans bekjendte Ministerium dannet, i hvilket Mænd som Estrup, Fonnesbech og Leuning havde Sæde. Dette Miuisteriums første og nærmeste Opgave var at bringe Forfatningskampen tilende og befri Landet paa den ene Side fra den ødelæggende Strid og Forbittrelse, Kampen havde affødt, og paa den anden Side fra den Firspandsforfatning, der var bleven vor eneste Arv fra de afstaaede Hertugdømmer. Denne Opgave løste Ministeriet paa en efter Omstændighederne særdeles tilfredsstillende Maade, og Æren herfor maa for den væsentligste Del tilskrives Ministeriets Chef, der personlig førte betydningsfulde Forhandlinger med Modstanderne og særlig skal have været den, der overtalte J. A. Hansen til at stemme for det ændrede Regeringsforslag.
Da den store Kamp var endt og Opgaven løst, tog Ministeriet fat paa Reformarbejdet og viste sig i den Retning meget liberalt. Det var under Ministeriet Frijs, at det jydske Jærnbanenet fuldførtes, og at Valgmenighedsloven vedtoges. Da Ministeriet i 1870 gik af for en tilfældig Afstemning i Folketinget om et underordnet Spørgsmaal, var det mere paa Grund af, at det var træt af Dage, end fordi det manglede den tilstrækkelige Støtte i Rigsdagen.
Den 28de Maj 1870 gik Ministeriet Frijs af og efterfulgtes af Ministeriet Holstein, men næppe 6 Uger efter var Landets Blik atter fæstet paa Grev Frijs. Den forfærdelige Krig mellem Frankrig og Tyskland var udbrudt, og Hertugen af Cadore blev sendt her til Kjøbenhavn for at hverve vor Alliance. Ministeriet havde da den gode Tanke at lægge disse kildne Underhandlinger i Grev Frijs' Haand. Ogsaa denne, den vigtigste Opgave nogen Statsmand kan have, løste Grev Frijs fortræffelig. Den livlige Franskmand kunde ikke rokke den støtte danske Adelsmand, og da saa Slaget ved Wørth kom og aabnede alles Øjne, var enhver Fristelse for os til at kaste os ind i Kampen fjærnet.
Grev Frijs fik derpaa atter Sæde i Landstinget for 10de Kreds, men kun under Kriser lod han høre fra sig. I de
