412
Jessen.
dets Oprindelse, dets Sammensætning og dets politiske Program. Det i hine Dage almægtige nationalliberale Parti var ved Røret, men havde paa Grund af Hofintriger og uvedkommendes Indblanden i Statsstyrelsen indgivet sin Dimission. Den blev modtaget og nu slog Oppositionens Time. Det gjaldt nu om at finde Mænd med et ægte folkeligt Tilsnit og følgelig var den brave og dygtige Rotwitt selvskreven. Han skulde altsaa danne Kabinettet, men det var ikke saa let en Sag at finde en akceptabel og præsentabel Sammensætning. For enhver Pris maatte man udenfor den nationalliberale Kreds. Den ærgjærrige, men begavede Baron Blixen-Finecke blev Udenrigsminister, General Thestrup blev Krigsminister, Etatsraad Westenholz, en Londonnerkjøbmand og dansk Godsejer, Finantsminister, Skoledirektør, Professor Borgen, en doktrinær Skolemand, Kultusminister og, som sagt, Jessen Indenrigsminister. Den 2. Decbr. 1859 dannedes Ministeriet, men den 8. Februar 1860 døde pludseligt Rotwitt og den 24. s. M. entledigedes hele Ministeriet og afløstes atter af et Ministerium Hall.
Det var altsaa en saare kort Glæde, Kammerherre Jessen havde som Indenrigsminister, og han fik ikke Lejlighed til i nogen Maade at gjøre sig særlig bemærket. Men alene det, at han havde været Medlem af „vort eneste Venstreministerium” omgav ham en Tid med en vis folkelig Glorie, som dog nu helt er slidt af ham. Enhver, der nu kjender Kammerherre Jessen, vil have ondt ved at forstaa, at han har kunnet være Medlem af et „Venstreministerium”, men det er rigtignok nødvendigt at tilføje, at det moderne Venstre med Styrke vilde have frabedt sig alt Makkerskab og alt Navnefællesskab med de Anskuelser, som hint Ministerium repræsenterede.
Jessen trak sig altsaa paany tilbage til Borgmesterembedet i Horsens og hverken før eller senere har Nogen tænkt paa, at der i ham gjemtes et Ministeræmne. Han er efterhaanden svunget over i det yderste Højre og holder nu Konservatismens Banner meget højt. I Landstinget øver han ikke nogen videre Indflydelse. Han taler meget ofte og paa en vis Maade godt, og han har ogsaa været Medlem af mange Udvalg; men han er for lidt alvorlig og for lidt grundig for det fornuftige Landsting. Han taler altid, som om han stod ved et festligt Maaltid
