Spring til indhold

Side:H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/424

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

414

Cl. Johannsen.

han ikke fik fordøjede, saaat de kun virkede til at gjøre ham opblæst, forskruet og vigtig. I nogle Aar var han paa ingen Maade behagelig, men nu har den større Modenhed og den praktiske Livsskole atter bragt hans elskværdige Sider frem, saa at han igjen er bleven en meget velvillig og behagelig Mand, om end mange forskruede Anskuelser endnu hænge ved ham.

Det var klart, at han i sine modige Dage ogsaa maatte føle sig særlig kaldet til Rigsdagsgjerningen, og han besad ganske vist ogsaa nogle bestikkende Evner i den Retning: stor Tungefærdighed og hele Venstrelektien paa Ramse, samt endelig nogle halvtfordøjede humanistiske Grundsætninger. Han vandt hurtig Befolkningens Tilslutning, og den 20. Septbr. 1872 stod han paa Valgtribunen i Aalborg imod Klein, men blev slaaet. Aaret efter mødte han atter, og denne Gang naaede han saa nær ind paa Klein, at der kun var 9 Stemmers Forskjel. Denne lille Stemmeforskjel fristede Venstre til med stor Brutalitet at nægte Valget Godkjendelse, men Indignationen herover bragte Højre til at anstrænge sig af alle Kræfter, og det lykkedes da ogsaa ved Omvalget at skaffe Klein en smuk Sejr. Det var tredje og sidste Gang, Johannsen var paa Folketingsvalg, idet han samme Aar valgtes til Medlem af Landstinget, hvor han siden har havt Sæde. Han skal paa Omvalg til Efteraaret og vil nok blive gjenvalgt.

Johannsen har ikke spillet nogen videre Rolle i Landstinget og har heller ikke været noget flittigt eller virksomt Medlem, idet han ofte og paa længere Tid har maattet være i sit Hjem. Han taler jævnlig, og har en stor Lethed ved at føre Ordet, samt en vis Svada; men han fortaber sig gjerne i taagede Teorier om Krigens Vederstyggelighed, om den sande Folkeopdragelse, om Menneskenes Forædling gjennem Totalafholdenhedsforeninger osv., Teorier, der i og for sig kunne være sande og gode nok, men som hverken ere nye eller praktiske. Han hører til de Idealister, der konstruere sig selv en indbildt Verden med lutter Fantasieksistenser. Ret beset havne de fleste af hans Anskuelser i den reneste Socialisme og Kommunisme; men det ser han ikke selv, og han vilde meget protestere imod at blive taget til Indtægt af radikale Samfundsreformatorer. I den poli-