Side:H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/429

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

419

Kayser.

den 5. Oktober 1848 stillede han sig i den daværende ottende Kreds i Hovedstaden og besejrede med nogle faa Stemmers Overvægt den senere Minister C. N. David. Ved de følgende Valg stillede han sig ikke, men da Kaptajnløjtnant N. E. Tuxen den 24. August 1854 nedlagde sit Mandat som Folketingsmand for Kjøbenhavns 9ende Kreds, stillede Kayser sig efter Opfordring og valgtes ved Kaaring. Ved de tre følgende Valg vedblev han at staa ene paa Valgtribunen; men i 1861 stillede Premierløjtnant J. C. Riise sig imod ham, dog uden Held. Da Valgperioden udløb i 1864, stillede Kayser sig ikke igjen og har ikke senere søgt Valg; men den 30. Juni 1871 nød han den Ære at blive kongevalgt Medlem af Landstinget. Ialt har Kayser siddet 22 Aar paa Rigsdagen.

I Folketinget spillede han vel ikke nogen særlig fremtrædende Rolle, men var dog et, meget anset og indflydelsesrigt Medlem. Han tilhørte det den Gang saa mægtige nationalliberale Parti og sattes af dette ind i de vigtigste Udvalg. Under Drøftelsen af Næringsloven og lignende Love tog han megen Del i Forhandlingerne, og man lyttede gjerne til den erfarne, dygtige og besindige Mands Raad. Han stod Datidens Ledere personlig nær og deltog ofte i de snævrere Raad, hvor de vigtigste Beslutninger fattedes.

Heller ikke i Landstinget har han indtaget nogen egentlig Førerplads, men nyder ogsaa her en særdeles stor Anseelse. Han er saaledes en af Viceformændene og er valgt til Medlem af Rigsretten. I de fleste og største Udvalg har han havt Sæde og har ofte været Formand. Under den sidste Finantslovskonflikt var han saaledes Formand for Landstingets Finantsudvalg. Særlig bemærket har han imidlertid aldrig gjort sig, men han er et meget flittigt Medlem, og øver nærmest Indflydelse gjennem en stille Virksomhed. Kun sjælden hører man ham tale og da kun om særlige Fagspørgsmaal. Det er altid meget dygtige og værdifulde Bidrag, han giver til Diskussionen; men de bæres rigtignok frem i en lidet tiltalende Form. Han er slet ikke Taler; Stemmen er hæs og svag samt har en læspende Bilyd, og Foredraget er i det hele uheldigt. Det generer ham øjensynlig i høj Grad at tale, og han har stor Vanskelighed ved at finde de Ord, han vil bruge. Men, som