422
A. F. Krieger.
den første Vakance ordinær Professor. Som Universitetsprofessor virkede han derefter i flere Aar. Han var selvfølgelig en udmærket dygtig og klar Lærer og udgav flere fortrinlige juridiske Lærebøger og Skrifter; men alligevel vandt han ikke her sin egentlige Berømmelse; thi Fædrelandet tog snart hans mærkelige Evner i Brug paa anden Maade.
Allerede tidlig vaktes den livlige og begavede unge Mands Interesse for det politiske Liv, og han tog virksom Del i de første Frihedsrørelser herhjemme; den noget ældre Lehmann inspirerede ham som saa mange andre samtidige. Fra 1840 til 41 var han Protokolfører ved Stænderforsamlingerne i Roeskilde og Viborg, og fik altsaa her en Slags politisk Daab. Den 29. Februar 1848 blev han valgt til Borgerrepræsentant og deltog i syv Aar paa en særdeles virksom Maade i Hovedstadens kommunale Styrelse. Men den egentlige Politik kaldte ham snart. Den 5. Oktober 1848 valgtes han i Kjøge til Medlem af den grundlovgivende Rigsdag, og den 31aarige Mand kom her til at spille en fremtrædende Rolle. Endnu den Dag idag udgraves der af begge de politiske Partier Citater af Kriegers Taler i hine Tider som Vidnesbyrd om en korrekt Opfattelse af Grundlovens Aand og Tanke, den, Krieger vel maatte kjende, siden han fik Hædershvervet at være Ordfører for Grundlovsudvalget. Da Grundloven var vedtaget, valgtes han paany i Kjøge og tog fremdeles en levende Del i Rigsdagsgjerningen. De to vigtige Love: Presseloven og Rigsretsloven tillægges for en væsentlig Del ham. Hans Folketingsvirksomhed blev dog ikke af lang Varighed; thi ved Omvalget i 1852 hændte det, som allerede den Gang vakte store Betænkeligheder ligeoverfor den almindelige Valgrets Brugelighed, at den geniale Krieger bukkede under for en højst ubetydelig Gaardmand P. Hansen af Snoldeløv. Senere hen samme Aar stillede han sig ved et Suppleringsvalg i Mariager, men maatte atter bukke under for en „Snoldeløver“, Redaktør D. Rugaard.
Senere har han ikke stillet sig til Folketinget, hvorimod han i 1851 blev Medlem af Notabelforsamlingen i Flensborg, og i 1857 af Rigsraadet. I 1863 valgtes han ind i Rigsdagens Landsting og Aaret efter tillige i Rigsraadets. I 1866 gjenvalgtes han til Landstingsmand, og det samme gjentog sig efter
