34
Berg.
Egenskaber vilde tage Skade ved Hengivelse i den Ærgjerrigheds Rus, til hvilken en voksende Tilbøjelighed var at spore, Han dømte ikke daarligt den gode Præstemand, Raadet var godt. Men naar bliver under slige Omstændigheder et godt Raad fulgt? Naturligvis heller ikke i dette Tilfælde. Berg var, allerede da han spurgte, overvunden, og det var egentlig kun en Indvilligelse til egen Beroligelse, han attraaede.
Han havde vidst at vinde en ret anseelig Popularitet i Kolding, især hos den ringere stillede Befolkning, og det var med ganske gode Chancer han startede paa Valgtribunen den 30te Januar 1865 ved Valget til Rigsraadets Folkething. Hans Modkandidat var den nuværende Overretsprokurator F. V. Schytte, der havde vundet sig et hæderligt Navn ved sin behjærtede Optræden som konstitueret Amtmand i Veile under den fjendtlige Okkupation. Schyttes Navn havde den Gang en god Klang i Amtet, ogsaa i Kolding, saa han var ikke nogen ufarlig Modstander, men Berg vandt dog en smuk Sejr — 421 Stemmer mod 139. Ved Valget den 30te Mai s. A. ligeledes til Rigsraadets Folkething, valgtes Berg atter med 686 St. mod 332, der faldt paa Agent M. Warming. Til Rigsdagens Folkething valgtes han første Gang den 4de Juni 1866 uden Modkandidat, og han har siden uafbrudt og med stigende Stemmetal hævdet Pladsen. Mange Gange har man prøvet paa at opstille Modkandidater, men altid med et sørgeligt Resultat, og der er vist næppe i Øjeblikket nogen Rigsdagsmand, der sidder fastere i sin Valgkreds, end Berg. Ret interessant er det nu at mindes, at Thomas Nielsen i 1866 stillede sig imod Berg, men led et afgjort Nederlag.
Berg kom altsaa ind i Rigsdagen medbringende en mægtig Ærgjerrighed, en svulmende Arbejdskraft og en ubændig Reformiver. Det var som om Verden først var bleven skabt med Berg, som om han var den eneste, der egentlig vidste, hvorledes Udviklingen skulde være. Han bunkede Forslag paa Forslag, Ændringer paa Ændringer og forsvarede sine Børn med en rørende Faderkjærlighed. Luften var den Gang ikke sund for Bergs Poder; de døde den ene efter den anden; men det svækkede ikke Iveren. Samtidig udfoldedes en Jærnflid, og Berg var snart mere end almindeligt inde i de foreliggende Sager.
