35
Berg.
Han havde hurtig vakt Opmærksomhed, om ikke just af en særlig smigrende Art. „Dagbladet” rettede sit ødelæggende Skyts imod den nye Fremtoning, medens „Fædrelandet” stillede sig afventende overfor den unge flittige Mand.
I Forfatningskampen tog han livlig Del og stemte til Slutning for den reviderede Grundlov, hvilket vel skaffede ham nogle Modstandere, men dog aldrig har voldt ham den Gene, som det samme Faktum lige til det sidste voldte J. A. Hansen. Kunde Berg end ikke tilkæmpe sig nogen Indflydelse i Thinget, saa begyndte han dog hurtig at samle Menige om sig og at udfolde en levende Agitation omkring i Landet. Medens han i Grundlovskampen havde staaet Side om Side med J. A. Hansen, skiltes deres Veje, da Oktoberforeningen dannedes og begyndte at sætte Frugt.
Da kom hans Energi først til Gjennembrud. Han fulgte J. A. Hansen omkring i Landet og leverede de ene Slag efter det andet, rigtignok med vekslende Held. J. A. Hansen var den Gang mere dreven end Berg og bedre anlagt for den Art Polemik, der slaar igjennem paa Folkemøder, og det er ubestrideligt, at Berg nu og da led store Nederlag, men det kuede ham ikke, han blev ved, og en heldig Træfning hist, lidt Fremgang her, øgede hans Kampiver. Han begyndte at blive den gamle Brandpolitiker en yderst farlig Modstander, men saa kom der atter en Alliance istand, og de to Kæmper stod igjen ved hinandens Side. Det var, da Oktoberforeningen var sprængt, og Bestræbelserne rettedes paa at samle de spredte Venstregrupper i et samlet Parti. Disse Bestræbelser lykkedes, vistnok især ved Høgsbroes ejendommelige Talent, og „det forenede Venstre” dannedes. Nu saa man Berg og J. A. Hansen som Allierede paa Folkemøder delende Sejrens Glans — men ogsaa Nederlagets Forsmædelse. Det var paa denne Rundrejse, at de to allerede den Gang mægtige Førere led et afgjørende Nederlag ved Rye i Jylland, hvor Lars Bjørnbak tog Kampen op og med sin særegne Veltalenhed, der trodsede alle fornuftige Argumenter, fordi den blindt fanatiserede Mængden, slog de to formentlig uovervindelige sønder og sammen. Berg forsøgte i Kniben at slaa de synkende Aktier op ved en Appel til Patriotismen, men Bjørnbak slog ham Sværdet ud af Haanden, og i ærlig Harme tiltordnede
