36
Berg.
da Berg Forsamlingen: „Aldrig vil jeg ønske i mit Fødeland at staa paa et Sted som dette og overfor en Forsamling som denne!” Slaget var tabt. Til Gjengjæld vandtes en afgjørende Sejr i Skanderborg hin Dag, da Kongen reduceredes til Folkets Skriver og Forvalter, og J. A. Hansen proklamerede Venstres Overmaal af Evner til at styre Land og Rige.
Ved Valgene i September 1872 blev „det forenede Venstre” Flertal i Folkethinget, og nu voksede ogsaa Bergs Magt med rivende Hurtighed. Skjøndt han nominelt delte Høvdingsædet med J. A. Hansen, var det dog alt dengang Berg, der særlig førte an; thi J. A. Hansen tyngedes allerede da af den knugende Byrde, der omsider tilintetgjorde ham. Berg førte an ved Kjældernæsaffæren og ved hele den øvrige Række af Aktioner, som staa i saa frisk Minde. Han voksede større og større, han voksede til „Konge af Bogø”. Men Reaktionen lod ikke vente paa sig: fra Magtens svimlende Tinde gik Deruten over Provisoriet, over Venstres Splittelse; over 7de og 8de November-Politiken ned til den nuværende mere beskedne Stilling som Delingsfører i Folkethinget. Det er i store Træk den politiske Livsførelse for Bergs Vedkommende.
Ser man paa denne politiske Livsførelse som Helhed, maa man ikke glemme, at Berg har gjort sit Fædreland megen Skade. Det er jo væsentligst ham, det skyldes, at ingen paatrængende Reformer i en Række af Aar har kunnet gjennemføres herhjemme, at Befolkningen har været hidset op til et indbyrdes Had, og at der paa Thinge har udviklet sig saa meget Kjævl og Urede, saa meget resultatløst Spektakel til Skade for det Hele. Der hviler et stort Ansvar for dette mislige Forhold paa Bergs Skuldre.
Berg er — eller rettere var — som Politiker Idealist. Der er ingen Tvivl om, at han i sin Tid troede blindt paa en praktisk Gjennemførelse af de gyldne Teorier, hans virkelige Frisind undfangede. Han troede paa Menigmands Retsind og Evne til at bære den mest udstrakte Frihed, han troede paa de Bedrestilledes tyranniske Tilbøjeligheder ligeoverfor de Smaa, han troede paa Grundloven, saaledes som han fortolkede den og paa denne Fortolknings Uantastelighed, og han troede paa Folket, at det i fornødent Fald vil bruge Magten for at fremtvinge en
