37
Berg.
formentlig Ret. Han troede paa alt dette, og han troede endvidere, at den sikreste Vei til Maalet var at trumfe i Bordet. Det var fra 1872—75. Nu have Skuffelserne ændret hans Tro. For Bergs sunde praktiske Blik maatte selv hans Stædighed vige. Han maatte se, at Folket ikke allevegne viste sig modent til den videste Selvstyrelse, og at der hos de Bedrestillede i Samfundet ikke paa nogen Maade var andre tyranniske Tilbøjeligheder end at værge velerhvervede lovlige Rettigheder.
Og da saa hans selvlavede Fortolkning af Grundloven kastedes over Ende, da Folket saa ikke rejste sig i sin Vælde for at knuse de formastelige, men det hele indskrænkede sig til spredte og tomme Demonstrationer — saa var Berg belært, saa blev han politisk Realist. Han taler nu ikke om at erobre Finansloven helt og holden, men om at tilbageerobre den fra Landsthinget, og han tænker ikke paa at gjøre det ved voldsomme Midler men ved dygtigt, sagligt Arbejde, saaledes som det sig hør og bør. Der maatte en Kur som den provisoriske Finanslov og dens Modtagelse til for at kunne kurere et saa rodfæstet Onde. Men Omslaget, hvorledes motiveres det? Siger Berg ligeud: „Jeg har taget fejl, jeg indser, at den Vej jeg var inde paa, var misledende; nu maa en anden roligere Vej betrædes for at naa et godt Resultat!”? Nej, det er Berg ikke stor nok til. Han fik en Hjælp udenfra, som klamrer han sig fast til. Denne Hjælp var Valget den 3die Januar 1879. Berg havde her det Held, at Højre fik stærk Tilslutning. Nu siger den gamle Demokrat med en Argumentation, der er mere subtil end egenlig logisk: „Folket har dømt. Det har villet noget Andet, end vi; Folket har altid Ret, følgelig er en forandret Taktik nu uafviselig!” Det er jo ikke vanskeligt at se Hullerne i denne Bevisførelse, navnlig naar man betragter Valgets Udfald i sin Helhed; men Berg hævder med urokkelig Alvor sit Syn paa Valgdagen og sit Syns Ufeilbarhed.
Naa, det er jo aldrig værd at gaa i Rette med ham om Aarsagen, naar Virkningen er god, og det synes den at have været. Berg er nu[1] inde paa en Vej, der er fornuftigere end
- ↑ Denne Pennetegning er skreven den 14. Marts 1880, altsaa forinden Gjennemførelsen af Forsvarslovene og forinden det „europæiske” Venstres officielle Indtog paa Rigsdagen.
