439
Matzen.
Student fra Flensborg lærde Skole. I 1864 tog han juridisk Attestats med et ypperligt Laud, men fortsatte ogsaa efter Eksamen med Iver sine videnskabelige Studier. Efter i 1867 at have taget Universitetets Guldmedaille for en juridisk Afhandling udpegtes han almindelig som et juridisk Professoræmne, og i 1870 gik Spaadommen ogsaa i Opfyldelse. Senere er han tillige bleven valgt til Medlem af Konsistorium, samt ekstraordinær Assessor i Højesteret. Ved Universitetets Jubelfest i 1879 blev han kreeret til Dr. juris honoris causa. Som Retslærd har han alt vundet sig et anset Navn, og han roses som en flittig, dygtig og meget klar Universitetslærer, der har stillet sig i et godt Forhold til de studerende.
Hans Interesse for det politiske Liv synes tidlig at være bleven vakt; ti alt for adskillige Aar siden var han en skattet og ret ivrig Medarbejder af Pressen. Det var dog først i 1873, at hans Navn for Alvor slog igjennem. Han skrev nemlig den Gang sine bekjendte Artikler i „Dagbladet” om en provisorisk Finantslovs Berettigelse efter Grundloven, og kort efter udgav han disse Artikler i udvidet Form som et politisk Flyveskrift, hvori han altsaa tog Ordet for den nævnte Tanke og begrundede den fra et videnskabeligt Standpunkt.
Dette Skrift gjorde en overordentlig Opsigt, navnlig fordi det Resultat, Professoren var kommet til, stod i absolut Strid med andre Retslærdes; men det kunde paa den anden Side ikke nægtes, at Matzen anførte særdeles gode Grunde for sin Paastand og i det hele klart og dygtig begrundede den. Venstres Had og Forbitrelse imod denne nye Lære og imod dens Apostel, der traadte saa frejdig i Skranken, kjendte ingen Grænser, og det er ikke formeget sagt, at Matzens Navn i hine Dage ligefrem besudledes paa mange af Landets Valgtribuner.
Men ogsaa mange Højremænd stillede sig tvivlende ligeoverfor Paastanden og veg næsten rædde tilbage for den dristige Tanke. Et Par smaa Tilløb, Matzen derefter gjorde paa at komme ind i Folketinget ved Højres Hjælp, mislykkedes straks fordi Højre syntes at mangle Mod til helt ud at kjendes ved ham. Tiden gik imidlertid, Matzen hævdede modig og uforsagt sin Lære, og Omstændighederne kom hans Teorier tilhjælp. I 1877 fik vi den provisoriske Finantslov, og det, at den blev
