449
Nellemann.
gens juridiske Side, og en saadan Mand var netop Nellemann. Uden selv at være nationalliberal havde han dog ypperlige Forbindelser i dette Parti og derigjennem med alle Spidserne af vor Embedsstand, og dette kom paa mange Maader Ministeriet tilgode.
Paa Forhaand havde han altsaa særdeles gunstige Betingelser for en betydningsfuld Ministervirksomhed, og han har holdt, hvad han lovede. Han er en fortrinlig Fagminister og gjør her helt ud Fyldest, men han er tillige, hvad Forholdene ogsaa gjorde nødvendig, politisk set en meget dygtig Minister. Han har været en lojal og hæderlig Kollega, der i Farens Stund stod sin Chef trolig bi. Det var selvfølgelig ham, der lagde den provisoriske Finantslov til Rette, det var ham, der udarbejdede Indstillingerne til Kongen, og der traf alle de juridiske Foranstaltninger, og ligetil den allerseneste Tid har han maattet være juridisk Konsulent for de andre Ministre ligeoverfor Spørgsmaalene om, hvorvidt de under Krigens Gang kunde forsvare at gaa. Han er bleven uundværlig for Ministeriet Estrup, ti ganske bortset fra, at han i de kritiske Situationer kan give den rigtige Anvisning, har han en anden Egenskab, der netop for dette Ministerium er saa saare vigtig. Medens nemlig Estrup og de andre Ministre holde sig lidt fornemt for sig selv og ikke søger Forbindelser udenfor, er Nellemann netop virksom i denne Retning. Han holder en nøje Forbindelse med de politiske Partier og de ledende Mænd, og danner derved det nødvendige Mellemled mellem dem og Regjeringen. Nellemann har altid Intrigernes Traade i sin Haand og har stedse et nøje Kjendskab til de hemmelige Strømninger. Derved bliver han selvfølgelig istand til at være en ypperlig politisk Raadgiver for Regjeringen. Han har da ogsaa sine Kollegers udelte Tillid.
Som Fagminister har han, foruden den kæmpemæssige Retsreform, forelagt en Række særdeles dygtig udarbejdede Love, som han har forsvaret med Talent. Hans Klarhed i Fremstillingen, hans sunde Fornuft og hans skarpe Logik har ofte aflokket ivrige Venstremænd beundrende Udraab. Han taler gjerne kort og med en paafaldende Prunkløshed. Det er næsten, som om han skyer alle oratoriske Pyntemidler. Han bruger den allerjævneste Form, de almindeligste Talemaader, men derved
