448
Nellemann.
Han havde altsaa som Videnskabsmand erhvervet sig et udmærket Navn, og især vakte hans ualmindelige Klarhed og deraf følgende Evne til at rede de mest indfiltrede Traade fra hinanden fortjent Anerkjendelse. Denne mærkelige Klarhed er hans store Styrke, hans Svaghed er maaske en vis Tørhed.
Saaledes udrustet med Kundskaber, Evner og et fortrinligt Omdømme betraadte han den politiske Løbebane, der saa hurtig bragte ham i Vejret. I 1870 blev han ved et Suppleringsvalg sat ind i Landstinget, og han kastede sig straks med sin sædvanlige Iver og Interesse over den politiske Gjerning. Han skaffede sig snart Betydning og Indflydelse, og han blev, da den konstitutionelle Kamp begyndte, et særdeles nyttigt Bindeled mellem det saakaldte Mellemparti og Godsejergruppen i Landstinget, idet han nød lige stor Anseelse i begge disse Partiafskygninger. Han fik snart indflydelsesrige Hverv og blev ved vigtige Lejligheder Tingets Tolk. Saaledes var han Ordfører for Landstinget under Adressekampen i 1873, og han var selvfølgelig Medlem af de vigtigste Udvalg. Han havde Sæde i Fællesudvalget i 1875; men han kæmpede da af alle Kræfter imod det ukonstitutionelle Forslag at sælge Ministeriet for en Finantslov. Vel blev han den Gang overstemt, men nu kan han med Ære pege tilbage paa sin daværende Stilling; de fleste forstandige Mænd ere nu villige til at indrømme, at han ved hin Lejlighed saae rigtigere og mere fremad, end Udvalgets store Flertal.
Som Landstingsmand udmærkede de samme Egenskaber ham, som han havde lagt for Dagen i sin Embedsgjerning: Flid, Soliditet, Paalidelighed og Klarhed. Han viste sig som en meget god og slagfærdig Taler, der havde en stor Lethed ved at give sine Tanker et skarpt præciseret Udtryk. Det blev tidlig synbart, at han ogsaa som Politiker vilde have en smuk Fremtid, og i hine urolige Ministerdage spillede hans Navn ofte ind med i de Kombinationer, hvormed Rygterne havde saa travlt.
Da saa Estrup den 11. Juni 1875 dannede sit Ministerium, fik Nellemann Plads i det som Justitsminister. Det var et meget heldigt Valg, der vidner godt for Estrups politiske Blik og Menneskekundskab. For ham gjaldt det jo nemlig om at finde en Justitsminister med et skarpt Judicium, der, efterhaanden som Striden tilspidsedes, med Autoritet kunde klare Stillin-
