447
Nellemann.
anden Eksamen og kastede sig derefter over Juraen. Den 10. Januar 1855 tog han Embedseksamen med et fortrinligt Laud, og saa gode havde hans skriftlige Udarbejdelser været, saa klart var hans juridiske Overblik, at han alt ved Eksamensbordet designeredes til vordende Videnskabsmand. Han fortsatte mod stor Flid sine juridiske Studier, og allerede 1858 blev han Lektor i det rets- og statsvidenskabelige Fakultet. Aaret efter blev han ordinær Professor. I 1865 blev han Medlem af Konsistorium, og i 1868 fik han Sæde i den store Proceskommission. To Aar senere blev han ekstraordinær Assessor i Højesteret og i 1871 Regentsprovst. I 1874—75 var han Universitetets Rektor, og sidstnævnte Aar repræsenterede han det danske Universitet ved Universitetsfesten i Leyden. Senere blev han honoris causa kreeret til Dr. jur. fra Upsala Universitet.
Dette er i store Træk Nellemanns videnskabelige Løbebane, indtil den foreløbig afbrødes ved Overtagelsen af Justitsministerporteføljen; men indenfor denne Ramme ligger der en sjælden rig og smuk Virksomhed af den Art, der sikrer Udøveren en varig Anerkjendelse. Nellemann blev en udmærket juridisk Professor og en virkelig Retslærd. Hans Forelæsninger og videnskabelige Skrifter vare prægede af en Skarphed i Tanken og en Klarhed i Formen, der gjorde Studiet forholdsvis let og tiltalende. Flere af hans Bøger og da navnlig hans fortræffelige ordinære Procesmaade ville staa til sene Tider som et smukt Vidnesbyrd om den Udvikling, vor Tids Retsvidenskab har naaet. Derhos var han en fortræffelig Eksaminator og en human og velvillig Lærer, der stillede sig paa en smuk Fod med de unge og følgelig var meget afholdt af dem. Dette i Forbindelse med hans andre gode Egenskaber gjorde ham saa velskikket til at være Regentsprovst, og han var meget yndet og meget dygtig i denne Stilling. Som juridisk Professor tog han ivrig Del i de nordiske Juristmøder og vandt ogsaa paa dem en betydelig Anerkjendelse. Endelig virkede han med stor Iver og Intelligents i de Kommissioner, hvoraf han var Medlem.
Allevegne gjorde han fortrinlig Nytte; han var meget flittig, omhyggelig og paalidelig, og hans store personlige Elskværdighed, hans ubestikkelige Redelighed og hans sjældne Uegennyttighed sikrede ham Hengivenhed og Agtelse fra alle Sider.
