469
Rammeskov. — Chr. Rasmussen.
tid her ikke at foragte, den spiller oftere en større Rolle, end man tror, navnlig i de hemmelige Raadslagninger indenfor Partierne, og netop her skal Rammeskovs Mening have Betydning. Han var med til at støtte Monrads Kandidatur i Middelfart og viste altsaa ogsaa her, at han ikke var fanatisk Partimand; ti hans nærmeste Meningsfæller vare egentlig ikke stemte for Biskoppen. Han hører til Venstres gode Kræfter og følgelig til dem, Højre gjerne vil forhandle med; ti han er en brav Mand med en sund Begavelse og maadeholdne Tendentser.
Chr. Rasmussen.
Gaardejer i Ryslinge paa Fyen. Født den 29. Juni 1815.
Der er for Tiden kun en dansk Bonde, som har den Ære at være kongevalgt Medlem af Landstinget, og det er Gaardejer Chr. Rasmussen af Ryslinge; men han har ogsaa fuldelig fortjent denne Hæderspost.
Han vandt sig tidlig en stor Anseelse paa Fyen ved sin hæderlige Karakter, sin Dygtighed og sit besindige Væsen, og han blev en meget dygtig Sognefoged og et virksomt og nyttigt Medlem af landøkonomiske og kommunale Raad. Med det Navn, han havde erhvervet sig, var det let at forudse, at han ogsaa maatte blive udset til politiske Tillidsposter; men han holdt sig længe tilbage. Først i 1861 stillede han sig ved Folketingsvalget i Sønderbroby og sejrede her over de to nuværende Folketingsmænd, Gaardejer Michael Pedersen og Borgmester Krabbe. Ved Valget til Rigsraadets Folketing i 1864 blev han imidlertid slaaet af Pastor Vilhelm Birkedal, der den Gang stod i sin fulde Glans, men ved Valget faa Maaneder Efter til Rigsdagens Folketing var det Rasmussen, der vandt Sejr over Birkedal. Saa under Grundlovskampen i 1866 slog Høgsbro Rasmussen, og denne søgte ikke senere Valg til FolkeTinget. Derimod valgtes han umiddelbart efter til Medlem af Landstinget, og dette Valg bekræftedes efter Grundlovsrevisionen
