Side:H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/481

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

471

N. Rasmussen.

spillet en meget betydelig Rolle og erhvervet sig en stor Anseelse; han har været et særdeles virksomt og dygtigt Medlem baade af Sogneraad og Amtsraad, han har ogsaa paa det landøkonomiske Omraade hævdet sig en Plads, og han var Medlem af Bestyrelsen af Aarhus—Ryomgaardbanen. Men ogsaa Aarhus By forstod at drage Nytte af den flinke Bondes gode Evner og af hans ansete Navn; den knyttede ham til sig snart ved et Bankforetagende, snart ved en Dampskibsentreprise, snart ved en Sparekasses Oprettelse osv. Allevegne gjorde han god Nytte og drog ved sin Indflydelse og sin Anseelse Bønderne med ind i slige Foretagender, naar han ansaa dem for gavnlige og solide. Ingen Bonde der paa Egnen havde og har større Indflydelse end N. Rasmussen, og det ogsaa i Højrekredsene. Dette er forsaavidt mærkeligt, som Rasmussen alt tidlig blev en meget udpræget Partimand, tilmed af radikal Art; men det vidner godt for hans Forstand og hans Karakter, at Højre desuagtet vedblev at have Tillid til ham. Han sluttede sig meget til afdøde Lars Bjørnbak og støttede af al Kraft hin voldsomme Agitation, denne satte i Scene. Rasmussen var med ikke blot paa de egentlige politiske Møder, men ogsaa paa de bevægede Skolemøder, og ofte tog han en livlig og varm Del i Forhandlingerne. De Venstremænd, der have været opstillede paa Valgtribunen i Aarhus, have havt deres bedste og solideste Støtte i ham, baade paa selve Valgtribunen og under den forudgaaende Agitation. Bønderne følge ham trolig og se op til ham som deres Fører.

I 1859 valgtes han første Gang ind i Landstinget og har siden uafbrudt havt Sæde der. De første Aaringer gik noget tungt for ham; han havde svært ved at finde sig til Rette og skaffe sig Indflydelse; men omsider gik det, og i de senere Aar har han indtaget den virkelige Førerstilling. Han har taget levende Del i Lovgivningsarbejdet og baade i Udvalgene og i Salen hævdet sit Standpunkt. Dette gjør han med uomtvistelig Dygtighed, og han har mange Gange aflokket Modstanderne en ærlig ment Anerkjendelse. Han er nemlig et godt og et klart Hoved, og han taler vel for sig. I Reglen lyder hans Tale rolig og dæmpet, han ligesom modererer sig og trænger en gærende Lidenskab tilbage. Hans Lidenskab kan dog nu og da slaa