482
Schlegel.
i det almindelige Brandassurancekompagni. I de følgende Aar blev han endvidere Medlem af Administrationen for det Scheelske Fideikommis og fast Censor ved de juridiske Eksaminer samt Formand i Bestyrelsen for Alderdomsfriboliger. Alle disse forskjellige tildels meget omfattende Hverv udførte han med den største Omhyggelighed. I 1872 blev han efter Klein Formand i Sø- og Handelsretten og røgtede ogsaa dette Hverv med Dygtighed, om han end her langtfra hverken i Avtoritet, Personlighed eller praktisk Greb naaede sin ualmindelig talentfulde Forgænger. Samtidig med denne byrde- og ansvarsfulde Stilling fik han følgende andre Hverv at røgte: han blev Formand for Dispachøreksaminationskommissionen, Medlem af Bestyrelserne for Flakkebjerg Opdragelsesanstalt og for Frederik den Syvendes Stiftelse for fattige Fruentimmer af Arbejdsklassen, ekstraordinær Assessor i Højesteret, Kontrolkomiteret ved Kreditkassen for Husejere i Kjøbenhavn, Direktør for det almindelige Brandassurancekompagni, og til disse mangeartede Virksomheder kom endvidere de fleste af de ovenfor nævnte, som han vedblev at udfylde. Vel ombyttede han i 1880 sin Stilling som Formand for Sø- og Handelsretten med den som Justitiarius ved Hof- og Stadsretten, men nogen egentlig Arbejdslettelse var dette dog vist næppe for ham.
Man skulde nu synes, at en Mand, der havde saamange Bestillinger som han, maatte have nok at gjøre, men nej, Schlegel higede efter mere og knyttede da ogsaa til sine andre Gjerninger to Virksomheder, der hver for sig lagde stærkt Beslag paa hans Kræfter. Den ene var som Medlem og senere som Formand for Frederiksberg Kommunalbestyrelse, en Stilling, i hvilken han har udfoldet en dominerende og omfattende Virksomhed, den anden var som Landstingsmand. Det var i 1874 at han valgtes ind i Landstinget, hvor han siden har havt Sæde. Ogsaa her lagde han en Tid sin rastløse Flid og Virkelyst for Dagen, men kom desuagtet ikke til ut spille nogen fremtrædende Rolle. Han deltog i flere Aar med Flid og Interesse i Forhandlingerne, men i det sidste Par Aar synes hans Tilbøjelighed i denne Retning at have været noget i Aftagende. Grunden hertil er vel nærmest den, at Storpolitikken har taget Interessen fangen og kun levnet forholdsvis ringe Tid og Lyst
