484
Skeel.
Lad ham iføre sig Klædedragten for 2 à 300 Aar siden, og han vil være som skaaren ud af hin Tid og kunde for den Sags Skyld godt være en af de historiske Skeeler. Ogsaa i Karakter- og Viljestyrken, i det lidt myndige i hans Væsen, og i den uomtvistelige Dygtighed og Snildhed, han besidder, sporer man nogle af Slægtens Kjendemærker.
Indenrigsminister Skeel er en Søn af Underretsprokurator Jørgen Erik Skeel og Hustru Abrahamine Christiane Budde og er født i Rørby i Holbæk Amt. I 1835 blev han privat dimitteret til Universitetet, og 6 Aar efter tog han juridisk Embedseksamen. Han blev saa Ejer af Hovedgaarden Dronninglund i Vendsyssel og uddannede sig her til en anerkjendt dygtig Landmand. Hans gode Evner og praktiske Blik fik hurtig Anvendelse saavel paa landkommunale som landøkonomiske Omraader; han blev snart en meget anset Mand, der i en ualmindelig Grad forstod at trænge ind i Almuens Tankegang og vinde dens Tillid.
Ved et Suppleringsvalg i Juni 1859 valgtes han første Gang ind i Landstinget, hvor han saagodtsom uafbrudt har havt Sæde siden. Ogsaa af Rigsraadets Landsting blev han i 1864 Medlem. Han var en meget støt og solid Landstingsmand, hvis sunde og praktiske Blik paa Sagerne gav hans Mening en vis Vægt; men nogen betydelig Virksomhed udfoldede han ikke. Naar han havde Ordet, forsvarede han godt men ikke overlegent sin Anskuelse, og skjønt man anerkjendte hans gode Evner, ansaa man ham dog ikke for nogen Kapacitet, derimod vel for en karakterfast Mand, der vidste, hvad han vilde, og hvis hele sejge Natur var en fuldstændig Bølgebryder for Fraser og „folkeligt” Lefleri. Man vidste, at han i Godsejernes Raad havde stor Indflydelse, og dette gjorde, at han fik en Betydning, som man ellers ikke var tilbøjelig til at indrømme hans personlige Evner. Med andre Ord: ingen kjendte Skeel rigtig, før han blev Minister, ingen vidste, hvad Mand han var. Ingen? Jo, dog vel Estrup, siden han opfandt ham. og gjorde ham til Medlem af sit Kabinet, netop under den vanskeligste Situation, vi have havt herhjemme. Men mon det dog ikke snarere var Skeels anerkjendte Mod og Karakter, Estrup havde Brug for, end egentlig Skeels Evner, han stolede paa? Det faar at staa hen, men vist er det,
