Side:H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/495

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

485

Skeel.

at et mærkeligere Eksempel paa, hvorledes en Mand er vokset med en Situation eller, rettere maaske, igjennem denne er kommen til at udvikle hidtil ukjendte, slumrende Evner, end Skeel som Indenrigsminister, skal man vanskelig kunne paapege.

Nok er det, den 11. Juni 1875 blev Skeel Indenrigsminister, vel ikke just til Forbavselse for alle, men uden Forventning fra nogen, med Hensyn til Dygtighed som Fagminister; thi hans Karakter vidste man nok vilde afstive Ministeriet. Nu har han været Minister i over syv Aar, og nu erkjende selv hans ivrigste Modstandere, at han har vist sig som en saare dygtig Mand, der fuldtud har været Pladsen voksen. Hans Venners Dom lyder paa, at han ikke blot er en af de dygtigste Indenrigsministre, vi have havt herhjemme, men overhovedet en af de perfektibleste Ministre, vi have kjendt. Han, der, før han blev Minister, kun med Besvær tog en Diskussion op, han fører den nu ikke blot med Lethed, men ofte med virkelig Overlegenhed. Altid slagfærdig, altid klar og med en Række af Argumenter til Raadighed tager han Kampen op med hvemsomhelst og bringer som oftest den logiske Sejr hjem. Da Venstre angreb ham i to Forespørgseler i Anledning af hans Foranstaltninger ligeoverfor Kvægsygen, slog han et sandt Dommedagsslag mod Angriberne og ødelagde dem aldeles. Erkjendelsen heraf var saa almindelig, ogsaa i Modstandernes Rækker, at man maatte gribe til en perfid Benyttelse af rene Ubetydeligheder for at frelse Skinnet.

Skeel har paa flere Omraader lagt et friere Syn for Dagen end sine Forgængere og vist et Mod, der langtfra er almindeligt. Hans Husmandskreditforeningslov og flere andre af hans Forslag bærer Vidne herom. Han er en særdeles dygtig administrativ Embedsmand og har baade i sine Kontorer og i Rigsdagen tilkæmpet sig en Avtoritet, der ikke længere bestrides. Men foruden at være en ypperlig Fagminister er han tillige et udmærket Medlem af selve Ministeriet, navnlig under kritiske Situationer. Han passer fortrinligt til Estrup. Ingensinde forlader hans Ro og Sindighed, hans Mod og Karakterstyrke ham. Med et praktisk Blik udmaaler han Modstanderens Midler og Plan, og med en urokkelig Energi og Sejghed bekæmper han begge Dele. Der er ingen Tvivl om, at han i Ministeriet er en af de mindst tilbøjelige til Eftergivenhed, en af dem, der har