497
W. Ussing.
Om Ussings almindelige Standpunkt kan der dog ikke være Tvivl, men han hører til dem, man ikke med Tryghed kan gaa i Ilden med, naar Kampen er haard. Ogsaa Børsagitationen antoges at have en Støtte i ham, hvilket forklares ved hans personlige Forbindelser i Stillingen som Nationalbankdirektør, og i det hele er han næppe nogen Ven eller Beundrer af det nuværende Ministerium.
Ussing er et meget godt Hoved, skarpsindig og grundig; men noget overlegent politisk Blik har han næppe; dertil er han ikke fremsynet, ikke rolig og lidenskabsløs nok.
Hans mundtlige Foredrag er uheldigt; Stemmen er svag og uskjøn og Ordene flyde ikke let fra ham, han hakker stærkt, leder efter Udtryk, og hans Tone har ofte noget irriteret, næsten haanligt ved sig. Men Tankerne ere gode og klare, og man læser med en vis Fornøjelse hans Foredrag. Af Virkning ere hans Taler ikke, og holdt han dem i Folketinget, vilde han nu have Vanskelighed ved at skaffe sig Øre. I Landstinget hører man altid høflig efter, naar en saa betydelig Mand som Ussing taler. Han er en Type paa en Bureaukrat med dennes Fortrin og dennes Mangler; han er Aandsaristokrat med Tro og Tillid til sig selv, og Modstand irriterer ham og lader hans noget gnavne Gemyt træde tydelig frem. Men en særdeles dygtig Mand er han, og dem, der kjender ham nærmere, sætter baade hans Karakter og hans Evner højt.
