Spring til indhold

Side:H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/506

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

496

W. Ussing.

Allerede som ung Mand interesserede Politikken ham levende, og han stod flere af de Mænd nær, der i vor Friheds Gjæringstid førte an herhjemme. Straks ved Valget til den grundlovgivende Rigsdag meldte han sig og blev valgt ved Kaaring i Løvelkredsen (Viborg Amts femte Valgkreds). Baade i 1849 og 1852 gjenvalgtes han her, den sidste Gang dog først efter en temmelig haard Valgkamp. Saa var det, at han kom til Slesvig, og han stillede sig følgelig ikke mere. Hans femaarige Rigsdagsvirksomhed havde dog ikke været uden Frugt; den unge, begavede og skarpsindige Mand tog paa en meget dygtig Maade Del i de saare vigtige og betydelige Forhandlinger, og Ussing, der tilhørte det mægtige nationalliberale Parti, fik en ikke ringe Indflydelse.

Han var nu i mange Aar uden for det politiske Liv, men da den gjennemsete Grundlov var Vedtagen, valgtes han, som rimeligt var, den 5. November 1866 til kongevalgt Medlem af Landstinget, hvilken Post han endnu beklæder, ligesom han ogsaa er Medlem af Rigsretten. Det er saaledes i henved 16 Aar at Ussing har siddet paa den betydningsfulde Plads i Tinget, og han har i denne spillet en temmelig fremragende Rolle. Ved alle vigtige Sagers Behandling har han ladet sin Røst høre og givet virkelig gode og vægtfulde Bidrag til Diskussionen. Ogsaa i den storpolitiske Strid har han taget Del og har som oftest værnet Landstingets forfatningsmæssige Stilling, men i stærkt tilspidsede politiske Situationer er det gaaet ham som saa mange andre Nationalliberale, han har tabt Modet, eller han har i alle Tilfælde savnet den Karakterstyrke og Sejghed, der hører til for at ride en saadan Storm af. Han var den første Højremand, der viste Tegn paa Ængstelse og „Utaalmodighed”, idet han allerede ifjor tog Ordet for en Eftergiven, i alle Tilfælde for Dyrtidstillægets Vedkommende, ligesom han heller ikke ansaas for at staa videre fast paa de andre Spørgsmaal. Iaar vidste man forud, at han vilde strække Gevær. Ogsaa i Befæstningssagen indtager han et særligt Standpunkt, idet han nemlig af finantsielle Grunde er en bestemt Modstander af Kjøbenhavns Befæstning. Han holdt herom et Foredrag i Landstinget, som smertede Befæstningssagens Venner dybt, og som har gjort megen Skade.