Spring til indhold

Side:H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/522

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

512

N. J. Larsen. — Wederkinch-Madsen.

tinget har han gjort sig Umage for at spille en vis Rolle; men har ikke kunnet naa op paa Siden af Berg eller Hørup. Han taler godt, men meget ubehageligt, og han vil aldrig blive nogen fin eller sympatetisk Taler. Stemmen er uskjøn og Foredraget noget slæbende, men Argumenterne ere velordnede og gode. Han er et godt Hoved og muligvis en alvorlig Mand, men han vil næppe nogensinde blive rigtig velset eller faa virkelig Betydning, hverken i Højre eller Venstre. Han er Revisor i den sjællandske Bondestands Sparekasse, men det synes just ikke at være noget misundelsesværdigt eller tornefrit Hverv.

Madsen-Wederkinch, Julius, Dr. phil., Translatør og Institutbestyrer i Kjøbenhavn, er født den 23. Juni 1847. Han var nok oprindelig Handelsmand og skulde have været Urtekræmmer; men da det ikke vilde gaa for ham herhjemme, vendte han det utaknemmelige Fædreland Ryggen og fæstede Bo i den nye Verden. Her skal han være optraadt som Foredragsholder — man vil vide over den nordiske Mytologi —, og paa denne Maade fik han en let erhvervet Doktorhat i Filadelfia. Med denne Prydelse vendte han saa tilbage til Danmark, blev Translatør og oprettede et Handelsinstitut i Hovedstaden. Intet Menneske tænkte paa, at han skulde blive Politiker, han selv maaske heller ikke, men saa blev han paa en eller anden mærkværdig Maade „opfunden”, vistnok af Rasmus Claussen. Det rygtedes til alles Forbavselse, at han den 24. Maj 1881 skulde være Venstres Kandidat i Maribo imod den højtansete og afholdte Pastor Lund. Uagtet han skal have sagt skrækkelige Ting under Valgkampen og lagt en forbavsende Uvidenhed for Dagen, fik han dog 667 Stemmer, og 2 Maaneder efter skete det mærkelige og det sørgelige, at han med et betydeligt Overtal slog Lund. Paa Rigsdagen har han talt nogle Gange og vist, at han kan tale, men rigtignok ogsaa, at han savner den Takt og Grundighed, som en Rigsdagsmand dog helst burde besidde. Hans upassende Ytringer om Kongen ere i frisk Minde og kunne aldrig gjøre ham Ære. Om hans Rigsdagsvirksomhed bliver af lang Varighed er vanskeligt at sige, men at den aldrig vil blive betydningsfuld, turde være vist. Han er vistnok ganske jævn begavet og en godmodig og skikkelig Mand.