Side:H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/523

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

513

Martensen. — Monrad.

Martensen, Ernst Vilhelm, Toldoppebørselskontrollør i Marstal, er født den 24. Oktober 1838. Efter at have været Toldfuldmægtig i Ærøskjøbing var han fra 1861 til 1877 først Assistent og senere Fuldmægtig under Finantsministeriet. Sidstnævnte Aar fik han sit nuværende Embede i Marstal, hvor han hurtig vandt Befolkningens Tillid i en forbavsende Grad. Uden nogensinde at være optraadt som Politiker, opfordredes han til den 3. Januar 1879 at stille sig imod Steenstrup; han modtog Kaldelsen og naaede meget nær ind paa sin Modstander, og den 24. Maj 1881 slog han ham, nærmest paa Grund af en Splittelse i Venstre; Steenstrup fik endog kun — 76 Stemmer. Men ved Julivalget erobrede Steenstrup efter en haard Kamp Kredsen tilbage. Martensen var altsaa kun to Maaneder Folketingsmand, og fik ikke Lejlighed til at udtale sig eller til paa anden Maade at gjøre sig gjældende, men han vandt i alle Kredse Anerkjendelse som en behagelig og i høj Grad tiltalende Mand. Hans store Anseelse paa Ærø skyldes vel hans moderate og humane Anskuelser, men dog maaske endnu mere hans personlige Elskværdighed og Hæderlighed. Sine Valgkampe har han ført paa en anerkjendt tiltalende og hensynsfuld Maade, og selv Berg har offentlig betegnet ham som en „sympatetisk Personlighed”. Han er nu Formand for Marstal Byraad, og Formand og Kasserer for Marstals Sømandsforening.

Monrad, Ditlev Gothard, Biskop over Lolland-Falsters Stift, Dr. theol. og phil., er født den 4. Novbr. 1811. En mærkeligere, en interessantere og en mere glimrende begavet Mand har vort lille Land næppe frembragt i dette Aarhundrede. Han er en Søn af kongelig Fuldmægtig, senere Foged i Norge, Otto Sommer Monrad og Charlotte Riis og røbede alt som Barn en ejendommelig Karakter og forbavsende Evner. Han legede ikke som andre Børn, men hængte med en rastløs Flid over sine Bøger. Det var under trange Kaar at han tilbragte sin Ungdom; han gik først i Vordingborg Skole, men fik derefter Privatundervisning og dimitteredes paa den Maade i 1830 til Universitetet med Udmærkelse. Ogsaa anden Eksamen tog han med Udmærkelse, og han kastede sig derpaa med formelig Lidenskab over det teologiske Studium. Han boede paa Regentsen