51
Bille.
og rigtigt af ham at trække sig tilbage. Han gjorde det i rette Tid, dog ikke forinden han havde givet et nyt Vidnesbyrd om sit skarpe Blik ved netop at udpege den Mand til sin Efterfølger, der bedst egnede sig til at indtage Stillingen og fuldt ud har vist, at han baade var sin Formand og det Valg, denne havde gjort, værdig. Der skulde en Mand med Topsøes ejendommelige Evner til atter at løfte „Dagbladet” op paa den Fortrinsplads, det en Gang havde indtaget. Billes stolte journalistiske Bane fik en smuk Afslutning ved det Festmaaltid, taknemmelige Medborgere gav til hans Ære.
Fra nu af var Bille alene Politiker. Rigtig nok overtog han straks en Direktørpost ved det nystiftede Aktieselskab „Byggeselskabet”, men skjønt han vist ogsaa røgtede denne Virksomhed med Dygtighed og Omsigt, blev han ikke mange Aar „Direktør Bille”. Tiderne vare ugunstige, Uheld traadte til, og før hans Kontraktstid var udløben, viste han den paaskjønnelsesværdige Uegennyttighed at afgive sin vellønnede Post. Siden den Tid har man kun kunnet hænge et „Candidatus juris” eller et „Folkethingsmand” foran det berømte Navn.
Da „det forenede Venstre” dannedes i 1870, og navnlig da det i 1872 var blevet Flertal i Thinget, var der ret blevet Plads for Billes Evner. Og dog kom han ikke særdeles ofte frem. Man siger —— med hvad Ret vides ikke — at Højremindretallet i Folkethinget var bange for at irritere det myndige Flertal, og da Billes Dialektik var dette Flertal særlig ubehagelig, saa holdt man Bille tilbage, saalænge der endnu var Skygge af Haab om mindelige Overenskomster, og først efterhaanden som disse Haab fjærnedes, gav man den mesterlige Fægter Lov til at tumle sig. Nok er det, Bille holdt sig meget tilbage, men saa tog han rigtignok ved enkelte Lejligheder en glimrende Revanche. I Kjældernæssagen, ved Finantslovskampene og flere andre Lejligheder fejrede han stolte parlamentariske Triumfer, og hvis Grunde og Argumenter kunde knuse et Parti, saa har han ved mere end en Lejlighed totalt ødelagt sine Modstandere. Men sligt bed ikke paa den Kohorte, han kæmpede imod, han maatte nøjes med Bevidstheden om den logiske Sejr — Sejrens Løn fik han ikke. Det var i Tiden fra 1872 til 1875. Da var Bille ligefrem hadet af Venstre. I samme Grad, som han slog
