Side:H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/65

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

55

Bille.

med Holstein-Ledreborgs, og navnlig har Venstre tit frydet sig over at have en Mand i sin Midte, hvis Veltalenhed endogsaa overstraalede den navnkundige Bille. Hvilken Misforstaaelse! Holstein Ledreborgs sjuskede, skjødesløse og usammenhængende Taler kunne aldrig sammenlignes med Billes logiske, klare og formfuldendte Foredrag. Bille er langt hans Mester og uden Tvivl Rigsdagens mest veltalende Mand for Øjeblikket.

Der er tit over Billes Taler, som over hans Person, noget koldt og forstandstørt, som saa til Gjengjæld afhjælpes ved Vittigheder og Aandrigheder, der vel tiltale og oplive, men paa den anden Side betage Talen noget af dens Alvor, og det var sigtende herpaa, at Monrad tilraadede ham at anskaffe mere „Ballast af Alvor” som Baand paa „Tivolihumøret”. Men Bille kan tale baade højtidelig og alvorlig, han kan levere ypperlige og grundige Foredrag. Da Sagen om Fæstningsterrænet laa for, særlig Spørgsmaalet om Kjøbenhavns Demarkationslinje, talte han ligefrem fortrinlig, det er anerkjendt af Alle. Under Diskussionen om den lærde Skole talte han lige alvorsfuldt og ypperlig, og om Landbrugssager, som han i de senere Aar har kastet sig over, har han talt med stor Grundighed og Indsigt. Det er især i Replikken, at Billes sjældne Gaver komme tilsyne, her staar han med Hensyn til at give et kort, træffende og vittigt Svar uovertruffen. Han naar sin største Effekt, naar han taler til en urolig, bølgende Masse, der afbryder ham og tilkaster ham Bemærkninger. Han stanser da et Øjeblik i sit Foredrag, ser stift paa den Ulykkelige, og saa ved man, at der vanker, saa ryster i næste Øjeblik Tilhørerne af Latter over den Ødelæggelse, han med faa Ord volder Modstanderen. I næste Nu fortsætter han sin Tale akkurat ved det Ord, hvor han slap. Han mister aldrig Traaden, kommer aldrig ud af Koncepterne.

Baade Kjær, J. A. Hansen og Tscherning have været mærkede af hans Svøbe, og hvem mindes ikke den simple og dog saa knusende Maade, paa hvilken han ødelagde Tauber for nogle Aar siden? Det var i de store Krisers Tid, og Bille afleverede en af sine store Taler. I den kom han til at antyde de Fremskridt, der herhjemme var sket siden 1849. En Røst foran ham spurgte et Par Gange temmelig irriterende: „Hvad