Side:H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/66

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

56

Bille.

er der da sket?” Røsten var Taubers. Bille standser i sit Foredrag, ser vist paa Synderen og afgiver under Medlemmernes og Tilhørernes stormende Latter omtrent følgende Svar: „Det ærede Medlem spørger, hvad der er sket siden 1849. Det, at det ærede Medlem nu sidder i Danmarks Rigsdag er et Bevis paa, at der er sket Meget siden 1849”. Det var ganske simpelt, men Maaden, hvorpaa det blev sagt, den stærke Akcent, der blev lagt paa „Meget”, saa at det fik en umiskjendelig Antydning af „for Meget”, var af glimrende Virkning, og Tauber bukkede sig ogsaa.

Mere bekjendt er Billes kvikke Svar til Bregendahl, da denne som Folkethingets Formand forbød ham at sige, at Justitsministeren havde et godt Øje til Pressen; Bille bøjede sig strax for Formandens Afgjørelse og slog saa under stor Munterhed fast, at Justitsministeren ikke havde noget godt Øje til Pressen.

Endnu høiere end som politisk Taler staar Bille som Fest- og Lejlighedstaler. Her har det kvikke og aandrige sin rette Plads, og han spiller da ogsaa med det paa en uforlignelig Maade. Ved en Række af Fester har Billes Tale været Glanspunktet, og ogsaa ved Kommunens store Middag i Anledning af Universitetsjubilæet var han den, der tog stærkest Bifald. Ved det politiske Spektakelmøde ifjor i Gothersgadens Eksercerhus var Stemningen hos det ungdommelige Publikum stærkt imod ham, men det forhindrede ham ikke i med en tiltalende Frejdighed at sige Forsamlingen adskillige drøje Sandheder, som trods al Hujen og Piben fastholdtes og gjentoges.

Det er ret mærkeligt, at Bille trods sine fremragende Evner og trods sin livlige Deltagelse i det politiske Liv, aldrig har havt nogen fremragende politisk Indflydelse, i al Fald ikke siden han fratraadte „Dagbladet”s Redaktion. Der har aldrig for Alvor været Tale om ham som Ministeremne uagtet baade hans Kundskaber og Evner kunde berettige en slig Aspiration, og end ikke nogen Førerplads i Partiet har man indrømmet ham. Dette skyldes vist en Forening af forskjellige Omstændigheder. Dels har Bille jo altid indtaget en stærkt udfordrende Stilling til Modstanderne, dels har maaske Stikordet „Tivolihumøret” skadet ham, og dels har han aldrig med Ihærdighed