81
Casse.
i en af Vinduesfordybningerne, ser det ganske ud som om den gamle Mand hverken hørte eller saa, hvad der passerede.
Hvor forbavset vilde de samme ukyndige ikke blive, naar de vidste, at der maaske paa hele Rigsdagen ikke findes en eneste Mand, der i den Grad omhyggelig og interesseret følger Forhandlingerne som Casse, og hvor forbavsede ere de ikke ofte blevne, naar de saa den gamle Mand rejse sig og fra hans Læber hørte et kraftigt, ungdommeligt Organ og stor Talefærdighed. Casse er nemlig kun af Ydre en affældig Mand; i hans Indre strømmer endnu et Væld af den mægtige Ungdomskilde, der engang sprudlede der. Den utrolige Hukommelse er endnu i fuld Kraft, og den skarpe Forstaaelse og Vurdering af Situation og Argumentation ligeledes usvækket.
Ingen kan opfatte og referere mere paalidelig end Casse, men heller Ingen trækkes der saa stærke Veksler paa i den Retning, som paa ham. Har en Højremand været fraværende under en vigtig Diskussion eller er i sin Fraværelse bleven angrebet, saa kan man ved den fraværendes Indtrædelse i Salen se Højremænd samle sig om ham for at meddele, hvad der er sket, men det varer ikke længe, før der spørges: „Hvor er Casse?” thi han er Manden, der tit bedre og rigtigere end selve Rigsdagstidenden kan referere det forefaldne. Saa forsvinder Casse med den Paagjældende i en Vindusfordybning og giver en utrolig nøjagtig og detailleret Fremstilling af den hele Sag. Erfarne Politikere paastaa, at Casse kan sidde i saa langt et Møde, det skal være, og dog, naar han gaar derfra, have det friskeste og nøjagtigste Indtryk af de mange Talere og af, hvad der er sagt. Man siger, at Casse aldrig, end ikke da han var Minister, noterede noget, alt laa fuldstændig klart tilrede i hans Hukommelse. Det er for en Politiker en ypperlig men saare sjælden Egenskab. Det skulde være Krieger eller Monrad, der i saa Henseende kunde gjøre Casse Rangen stridig.
Casse er en fremragende Jurist, til hvem der i tidligere Dage knyttedes Forventninger i videnskabelig Retning. Han blev dog hurtig draget ind paa den praktiske Embedsvej og helligede den sine Kundskaber og sine Evner. Derved blev hans videnskabelige Bane afbrudt, og det er nærmest nogle faa juridiske Værker, nogle Forelæsninger og Titlen „Dr. juris”,
