80
Casse.
Casse.
Ekstraordinær Assessor i Højsteret. Født 1. April 1803.
Naar de store Slagdage i Folkethinget fylde dets ellers tyndt besatte Tilhørerpladser med tilfældige Nysgjerrige, der, under stadig Venten paa, at det skal blive morsomt, sidde og kjede sig lumskt, saa stikkes jævnlig Hovederne sammen for at faa at vide, hvem den eller den Rigsdagsmand er, som netop træder ind i Salen. Navnlig kan man være vis paa at se et Udslag af denne Videbegjærlighed, hver Gang en Mand viser sig, som i sit Ydre antyder, at han godt kunde være Indehaver af et af de Navne, der i Aarenes Løb have trængt sig ind i Folkebevidstheden. Oplysningen er ofte en Skuffelse, som man dog tager sig let.
Nu, efterat Punch har aabnet sit fortræffelige Billedgalleri for gode Efterligninger af vore folkekaarne Mænd, blive Spørgsmaalene sjældnere og afløses gjerne af en glad Gjenkjendelse — hver Gang et kjendt Ansigt bæres frem paa sin naturlige Krop. Men Punch er jo ikke trængt ind allevegne og har jo langtfra faaet alle med, saa at Spørgsmaalet: „Hvem er han?” endnu jævnlig kræver en Oplysning, som de Helbefarne i dette Farvand pleje at give med stor Beredvillighed.
Man kan være vis paa, at naar Portièren for Indgangsdøren drages tilside af en gammel, hvidhaaret Mand, der humper ind i Salen og tilsyneladende hverken kan høre eller se, saa spørges der livlig af de uerfarne. Det er let forstaaeligt; thi Mandens Ydre, det markerede Ansigt, de kolde, haarde Træk, det energiske, vredladne Udtryk, den høje brede Pande, der omgives af et kraftigt, lidt skjødesløst behandlet hvidt Haar, Alderen, Baandet i Knaphullet — alt tyder paa Veteranen og meget paa at han kan have været en af de store Kæmper. Det er imidlertid sjælden, at Svaret tilfredsstiller; de fleste spørgende kjende ikke meget til Casse, og der følger gjerne en Bemærkning om, at „han er vist for gammel”. Man følger dog Manden med Øjnene, og naar han saa har sat sig enten paa sin Plads eller
