89
Balthazar Christensen.
har han været for alle andre Interesser end dem, der have nogle Tønder eller nogle Skjæpper Hartkorn til Basis. Intet Under derfor, om Bondestanden viste Paaskjønnelse for en saa rørende og blind Forfægten af dens Interesser, intet Under, at han rigelig blev betænkt med de senere saa navnkundige „Folkegaver”.
Balthazar Christensen har virkelig været en tro Ven af Bondestanden, men om han egentlig har gavnet Standen ved sin Virksomhed, er et andet Spørgsmaal. Det tør dog vistnok anses for tvivlsomt, om Standens Medlemmer og disses Interesser just altid have godt af kun at ses fra en Side.
Fæstesagen var en af Christensens første Kjæpheste, men noget videre Held i Kampen for denne Sag havde han ikke. Derimod havde han en virkelig Indflydelse paa den store Landboreforms Gjennemførelse, og han var med i den Landbokommission, der rejste omkring og afhændede Domænegodserne til Fæsterne for Spotpris. Vore karrige Lovgivere kunde have besynderlig godt af at vide, hvormange Millioner Statskassen den Gang forærede bort; men det kom jo Bønderne til Gode, og saa maa der vel ikke tales derom.
Christensen har, som allerede sagt, altid hørt til Oppositionen, og han har navnlig været en uforsonlig Modstander af de Nationalliberale, skjøndt han begyndte med at kæmpe Side om Side med dette Partis Førere. Men fra det Øjeblik Partiet kom til Roret, var Christensens Plads anvist: han maatte jo for enhver Pris være i Opposition. Han bekæmpede Partiet, saalænge han stod i Spidsen for Bondevennernes Selskab, og da den Herlighed var hørt op i 1858, maatte han have et andet Arnested, hvor Krigsplanerne kunde udruges.
Et saadant fandt han i „Dannevirkeforeningen”, som han i 1861 stiftede sammen blandt andre med Blixen-Finecke og den bekjendte H. F. Poulsen. Denne Forening, hvis Hensigt var at undergrave Ministeriet Halls Stilling og at skaffe de uforfalskede Venstreteorier Indgang i Hovedstaden, havde dog ikke nogen frodig Trivsel og indgik snart til den Hvile, hvortil den fra Fødselen trængte.
I mange Aar vare J. A. Hansen og Balthazar Christensen svorne Venner og kæmpede Side om Side som trofaste Kampfæller,
