Side 7/14
at han har tabt skønnet 2. mio. i forhold til de udskrevne regninger. De udskrevne regninger har kun dækket en tredjedel til halvdelen af sagsøgers udgifter. Han har udskrevet regninger for at få dem, han har repræsenteret til at forstå sagernes omfang.
Sagsøger var indtil krigen i Bosnien mest beskæftiget som erhvervsadvokat. Han blev optaget af, hvordan krigens ofre blev behandlet. Han har kæmpet for at kosovoalbanerne i Danmark skulle have ordentlige forhold, herunder behandles af myndighederne i overensstemmelse med internationale regler. Det har kostet sagsøger både økonomisk, erhvervsmæssigt og personligt. På et tidspunkt blev der lagt et massiv pres på sagsøger fra alle parter. Han blev politianmeldt, og der blev foretaget afhøring af ca. 120 personer. Anmeldelsen blev senere frafaldet. Sagsøgers advokatforretning blev som følge af den dårlige offentlige omtale hårdt ramt. Sagsøgers erhvervsklienter valgte sagsøger fra som følge af den dårlige presseomtale.
Sagsøger har oplevet, at hans klienter i 2001 blev hjemsendt, selv om de beviseligt led af post traumatisk stress syndrom (PTSD) i strid med anbefalingerne fra UNHCR. Sagsøger tog selv til Kosovo, hvor han så, at tilbagesendte klienter var alvorligt psykisk mærkede. Sagsøger foretog en nærmere undersøgelse i Kosovo, og han måtte konstatere, at mange af de hjemsendte var alvorligt syge. Sagsøgers undersøgelser viste, at FN ikke som krævet havde fået meddelelse om, at de hjemsendte var syge. Sagsøger fik af FN at vide, at alle lægeoplysninger kan og skal bruges i forhold til danske myndigheders behandling af kosovoalbanere. Der var ingen formkrav til disse lægeoplysninger. Sagsøger har i overensstemmelse med bemærkninger til udlændingeloven som det fremgår af denne sags bilag 5, notat af 24. april 2002 altid skaffet erklæringer fra læge, psykolog eller psykiater i overenstemmelse med udlændingelovens § 40, stk. 1. Det fremgår af bemærkningerne hertil hertil som nævnt i notatet, at det påhviler udlændingen eller dennes advokat at fremkomme med erklæringer om udlændingens helbred.
Det er korrekt, at sagsøger i udsendelsen i Søndagsmagasinet de 19. januar 2003 taler med en kosovo albaner, der skulle hjemsendes dagen efter.
Det er korrekt, som det blev vist på TV i Søndagsmagasinet, at sagsøger gav en kosovo albaner, der skulle hjemsendes dagen efter, det råd under sagsøgers besøg i Sandholmlejren, at hun skulle holde fast i noget, hvis nogen ville tvangsflytte hende.
Sagsøgte har forklaret, at hun i 2001 blev medlem af folketinget for Venstre. Hun er medlem af integrationsudvalget. Hun har som integrationsordfører udlændinge som sit specialområde. Den 19 januar 2003 så hun Søndagsmagasinet. Det er denne udsendelse, der er den direkte anledning til udtalelser, som hun den 24. januar 2003 skrev på sin hjemmeside. I tvudsendelse så hun, hvordan sagsøger instruerede en kvindelig kosovoalbaner, som efter det oplyste skulle hjemsendes dagen efter, i at gøre sig så syg så hjemsendelse kunne undgås. Sagsøger instruerede kosovoalbaneren i at holde fast i sengen, hvis hun blev hentet, og hun fik at vide, at hun skrige og råbe og gå helt i panik, når hun blev hentet. Sagsøger gav flere andre detaljerede råd om, hvordan udlændingen skulle opføre sig, når hun blev hentet, for at undgå hjemsendelse. Sagsøger hjalp efter sagsøgtes opfattelse ikke udlændingen på denne måde. Det var frastødende. Sagsøgte blev frygtelig ked af det. Hun blev skuffet, vred og ophidset på sagsøger, som hun syn-
